Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundecenter-medarbejder outbound - fuldtid eller deltid

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern.

Da vores nuværende kundecentermedarbejder har valgt at forfølge en karriere som salgskonsulent i en af vores forretninger, søger vi en dygtig kundecentermedarbejder, der kan imødekomme vores kunder professionelt via telefonen. Bilmarkedet udvikler sig hele tiden. Især den digitale markedsplads vinder frem, og flere og flere kontakter os online. Selvom mange finder information, tilbud osv. online, er den personlige kontakt stadig helt afgørende for vores salg.

Kundecentret arbejder udelukkende outbound med opkvalificering fra emner til konkrete leads. Emnerne består typisk i digitale henvendelser i form af fx chat, indsamlede emner fra vores hjemmesider og/eller registerdata. Dit helt store mål er at skabe positiv kundetrafik til vores butikker. Det gør du ved at forstå kundens behov, så du kan guide dem i de rigtige salgskanaler, og sørge for professionel overlevering til vores salgsteams i bilhusene.



Det daglige arbejde

  • Skabe tilfredse kunder med brug af telefon, mail og chat
  • Foretage opfølgning på digitale henvendelser
  • Foretage serviceopkald, og vise at Bjarne Nielsen A/S er der for vores kunder
  • Betjene kundecenterets fælles mailboks, så kunderne får hurtige svar
Du skal kunne lide et højt arbejdstempo og trives med vekslende arbejdstider. Vi arbejder på de tidspunkter hvor vi bedst træffer vores kunder. Du vil derfor indgå i vores vagtplan hvor den primære arbejdstid ligger i løbet af eftermiddagen og aftenen ligesom du vil indgå i vores weekendbemanding.



Er det dig vi søger? Fælles for alle i Bjarne Nielsen er at vi har en naturlig interesse for biler. I denne stilling vil biler fylde mere end noget andet så du skal selvfølgelig dele vores interesse – uden at du behøver være bilnørd.

  • Du skal have mindst 2 års erfaring med salg/telemarketing
  • Du skal kunne kommunikere klart og forståeligt – om du er på telefonen, chat eller mail
  • Det er vigtigt at du har et godt humør og kan smile i telefonen


Det får du Vi tilbyder mulighed for ansættelse på deltid (min. 20 timer ugentligt) eller fuldtid.

  • En arbejdsdag hvor du ikke keder dig
  • Et målrettet introforløb, så du er klædt på til opgaverne
  • Træning og sparring i kundekommunikation
  • Flexible arbejdstider
  • Muligheden for at blive en del af en stor koncern i bilbranchen
  • Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål kan du kontakte teamleder kundecenter Klaus Dünser på tlf. 99 29 19 57.

Bemærk at vi løbende indkalder kandidater til samtale så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.