Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundecentermedarbejder til Dantaxi A/S

Søger du efter en primær eller blot supplerende indtægt til dit studie eller faste arbejde og kan du lide at tale med mennesker, så er vi helt sikre på, at jobbet i Dantaxis Kundecenter kan være noget for dig. Dantaxis mission er at tilbyde professionel, nem og hurtig adgang til individuel persontransport med transparent prissætning og det er her du kommer ind i billedet.
 
Dantaxis Kundecenter modtager op imod 10.000 kundehenvendelser om dagen og vi har oftest mest at lave, når resten af Danmark holder fri. Vi søger nu følgende medarbejdere til vores døgnbemandede Kundecenter i Virum/Bagsværd, der har åbent 365 dage om året:
  • Nattevagter weekend, perfekt som deltids- / studiejob, i faste rul, enten hver eller hver anden weekend.
  • Nattevagter, 7/7 ordning, mandag til søndag, 120 timer/md., ml. kl. 22:00 - 08:00.
  • Fast eftermiddagsvagt ml. kl. 14:00 - 00:00, inkl. weekendarbejde, fuldtid, 160 timer/md.
Din funktion i Kundecentret:
  • Tage imod bestillinger på telefon, internet, mail, fax samt håndtere de bestillinger, der kommer ind via vores Apps til iPhone / Android.
  • Din primære jobfunktion, som Kundecentermedarbejder hos Dantaxi er, at videreformidle de informationer vi modtager fra kunderne ud til vores ca. 1.825 vogne.
  • Bidrage til den gode stemning således, at kunder og chauffører får en god betjening med et smil i stemmen.
Hvad skal du kunne for at bestride stillingen:
  • Godt servicegen kan lide at hjælpe andre og motiveres af at skulle håndtere forskellige kunder.
  • Kan kombinere hastighed og kvalitet således, at turene bliver booket korrekt samtidig med, at kunderne ikke skal vente for længe på betjening, når de ringer til os.
  • Kan holde hovedet koldt i stressede situationer.
  • Lærenem booking af ture kan lyde simpelt, men der er faktisk mange særopgaver du som Kundecentermedarbejder skal holde styr på.
  • Som deltidsmedarbejder skal du kunne arbejde hver anden weekend i tidsrummet fredag til søndag. Vagternes varighed er typisk 6-8 timer. Vi ønsker, at du minimum har 4 vagter om måneden således, at du opretholder dit vidensniveau.
Dantaxi tilbyder:
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, regelmæssig opfølgning og frihed under ansvar.
  • En grundig oplæring, som består af e-learning og sidemandsoplæring af en af vores kollegaer.
  • Timelønnet kontrakt, hvor du vil indgå i et 4 ugers rul i vagtplanen efter aftale.
  • Grundløn plus tillæg, når der arbejdes på skæve tidspunkter hhv. aften, nat og weekend.
  • Rig mulighed for at supplere op med ekstra vagter, hvis du er fleksibel ift. arbejdstid.
  • Sundhedsordning og tilskud til fitnessabonnement efter tre måneders ansættelse.
  • Mulighed for at deltage i en selvbetalt madordning, som bestilles uge for uge.
  • Vand, god kaffe og frugtordning, samt 1-2 firmafester pr. år.
  • I september 2020 flytter vi ind i vores nye domicil i Bagsværd.
Vi er en afdeling med 70 forskellige personligheder, og vi sætter pris på alsidighed, samt en frisk og positiv omgangstone.
 
Send din ansøgning til job@dantaxi.dk senest den 21/06-20 kl. 15:00. Mærk venligst ansøgning med Kundecentermedarbejder, deltid nat, nat eller aften. Vi afholder samtaler løbende. Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til Per René Gotfredsen, Kundeservicechef på pg@dantaxi.dk.
 
Markedsleder i vækst med attraktive karrieremuligheder
Dantaxi er landets største taxi-virksomhed med flere end 1.825 taxier på landsplan. Historisk er virksomheden ejet af de tilknyttede vognmænd og kendetegnet ved at give ansvar og muligheder til de medarbejdere, der griber chancen. Selvom ejeren i dag er investeringsfonden Triton og flåden er vokset betragteligt, er netop væksten i markedet og udviklingen hos medarbejderne i organisationen stadig i førersædet. For den rette person vil der med andre ord være gode udviklings- og karrieremuligheder. I det samlede kundeserviceteam arbejder +70 personer, og afdelingen tager imod henvendelser fra kunder på telefon eller app 365/24/7. Stillingen refererer til Kundeservicechefen og Teamlederne i afdelingen.

Se mere på vores ansøgersite: https://dantaxi.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.