Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundekoordinatorer til nationale og internationale forsikringsprogrammer i Nærum

Vi søger 2 kundekoordinatorer, én til Nationale forsikringsprogrammer samt én til Internationationale kunder.

Som kundekoordinator hos Willis Towers Watson bliver du en del af en spændende international virksomhed med et godt arbejdsmiljø og med mulighed for selvstændigt at varetage en bred vifte af opgaver.

Vores medarbejdere er højt uddannede specialister inden for Operational, Boardroom og People Risk. Vores erfaringer dæk­ker alle brancher og virksomheder verden over. I Danmark beskæftiger vi mere end 450 medarbejdere på fem lokale kontorer.

Stillingerne

Vi søger en kundekoordinator, som skal indgå enten i vores Client Service-team for vores nationale kunder, eller i teamet for internationalekunder. Begge teams har ansvar for at rådgive og servicere kunder i samarbejde med de kundeansvarlige forsikringsmæglere. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi altid yder vores bedste over for kunderne. Du vil indgå i teamets samlede prioriteringer og planlægning af opgaverne.

Stillingerne skal besættes snarest muligt, og arbejdsstedet er vores kontor i Nærum.

Personprofil for begge stillinger

  • Forsikringsuddannet på minimum niveau 4 fra FOAK eller relevant erhvervserfaring
  • Lyst til proaktiv rådgivning
  • Fortrolig med it og Microsoft Office-pakken
  • Serviceminded, imødekommende og i besiddelse af evnen til at skabe tillid
  • Holdspiller, der arbejder struktureret og kan håndtere at have mange bolde i luften, og som dermed trives i en hektisk hverdag
  • Gode samarbejdsevner – både inden for eget team og på tværs af Willis Towers Watson
  • Forandringsparat
  • Engageret og præstationsorienteret

Yderligere krav for kundekoordinator til internationale forsikringsprogrammer

  • Erfaring med servicering af internationale kunder og skadesforsikringsprogrammer
  • Engelsk i skrift og tale på forhandlings niveau

Det tilbyder vi

Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på respekt, teamwork og integritet. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med frie arbejdsforhold, mulighed for at udvikle sig, løn efter kvalifikationer, gode pensionsvilkår og en forebyggende sundhedsordning.

Om Willis Towers Watson

Willis Towers Watson tilbyder proaktiv risikorådgivning, der skaber trygge rammer for dansk erhvervsliv. Vi tilbyder et uvildigt og helhedsorienteret syn på risici med udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Vi skaber sammenhængende forsikrings- og pensionsløsninger, så virksomheden forebygger tab, får de bedste forudsætninger for vækst og kommer til at stå stærkere i konkurrencen om de største talenter.

Willis Towers Watson har mere end 30 års erfaring på det danske marked og er i dag Danmarks største, uvildige rådgiver inden for forsikring og pension. Vi har 450 medarbejdere i Danmark – og mere end 40.000 kolleger i hele verden.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her