Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunderådgiver (Customer Success Manager)

Er du et naturligt kundeservicegeni? Bliver dine kunder begejstrede når de hører din stemme?

Elsker du det, når kundernes forretning forbedres ved hjælp af den service og rådgivning, du giver?

Og drømmer du om at arbejde i et ungt, internationalt anerkendt firma, hvor hele verden er din legeplads, og hvor du repræsenterer ‘the next big thing'?

Så kom og leg med os!

 

En dansk verdenssucces!

Hvis du elsker data, så kender du os sikkert allerede. Vi gør det komplicerede simpelt, ved at visualisere forretningsdata for virksomheder og teams i mere end 75 forskellige lande - indtil videre! Plecto er et dashboard software, der engagerer tusindvis af virksomheder og teams, ved at give dem bedre indsigt i deres data, KPI’er og performance. Sagt på en anden måde; Plecto kan visualisere stort set alt den data, der er i en virksomhed, og gøre den nem at overskue, og reagere på i realtid.

Du bliver…

… en vigtig del af vores Customer Service og Success team, som ud over dig også inkluderer 8 dygtige kundeservicemedarbejder og Customer Success Managers. Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i  kundeservice, salg, udvikling, økonomi og interne UX'er.

Som vores fuldtids Customer Success Manager, er du ansvarlig for at give vores kunder den bedst mulige start med Plecto-platformen, samt for at udvikle fantastiske kunderelationer. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, og hjælper dem med at visualisere deres målsætninger, så de opnår den bedste succes med Plecto.

 

Om dig

  • Du har erfaring med at håndtere og udvikle kundekonti og en passion for at levere enestående service
  • Du har praktisk erfaring fra en kundeservice-, kundesucces-, kontostyring- eller ledelsesrådgivning position 
  • Du er en multitasker, har en struktureret tankegang, og en super evne til at arbejde med-, og tilpasse dig forskellige typer kunder
  • Du har flair for IT og vilje til at lære nye systemer at kende
  • Du leverer ekstraordinære kundeoplevelser og har evnen til at kommunikere effektivt og forklare komplekse løsninger på et letforståeligt sprog
  • Du stræber efter at levere personlig service og ansvarlighed
  • Du har erfaring med at opbygge og vedligeholde kunderelationer
  • Du har fremragende kommunikationsevner på både engelsk og dansk. Er du ferm på andre sprog, er dette et plus
  • Du har en smilende, fordomsfri og udadvendt personlighed, som vi vil elske at arbejde sammen med

 

Om jobbet

  • Onboarding af nye kunder primær online, så de får en fantastisk opstart med Plecto
  • Skab positive kunderelationer 
  • Løbende assistere kunder med at opsætte-, og navigere i Plecto
  • Planlæg og forstå den optimale måde, hvorpå kunderne kan integrere med Plecto, på baggrund af kundens forretningsbehov
  • Hjælp med kundefastholdelsesaktiviteter og kundetilfredshed
  • Gennemgå klager og bekymringer fra kunder (som heldigvis er sjældne), og hjælp dem med at forbedre kundeoplevelsen
  • Hav et altid indgående indvendigt kendskab til Plecto, så du kan vejlede kunderne med tekniske spørgsmål

Du starter som kundeservicemedarbejder hvor du bliver Plecto-ekspert. Når du er klar, rykker du til Customer Success funktionen.

Om Plecto

Vi er en dansk SaaS virksomhed, med base i Aarhus, og kontorer i London og Warszawa. Vi er ca. 45 medarbejdere, fra 12 forskellige nationaliteter, i alderen 19 til 43. Nogle af os har lange uddannelser og international erfaringer. Andre er nyudklækkede, og har lært at programmere, mens de har arbejdet med os. Vi tror på, at alt er muligt, hvis man har den rette tilgang og indstilling. Derfor passer vi godt på hinanden, mens vi er her. Vi arbejder hårdt, og har det sjovt.

 

Vi afholder (under normale omstændigheder) fantastiske fester hver måned, og hvert år (igen, under normale omstændigheder) rykker hele virksomheden sydpå, for at snakke strategi, hygge og lære hinanden bedre at kende. Vi får serveret friske croissanter og juice hver morgen, og nyder godt af en lækker frokostordning. Vi får gratis snacks og sodavand, har vores egen gaming klub, spiller PS4 i køkkenet, og har vores eget disco set-up. What’s not to like? Vi elsker det, og det lover vi dig, at du også vil.

 

Yderligere oplysninger
Interesseret? Så send en ansøgning og CV på Engelsk. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.