Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

KUNDERÅDGIVER FOR GROSSISTVIRKSOMHED

Gode kollegaer, fri omgangstone, flad organisation, frihed under ansvar – er dette ord du gerne vil have beskriver det næste sted du skal arbejde, så læs endelig videre.

Granit Parts Danmark søger en til telefonsupporten. Med base i Aabenraa vil dit job være at hjælpe kunder samt støtte de kørende sælgere i dagligdagen.

Granit Parts Danmark er en virksomhed i vækst. Virksomheden består af tekniske rådgivere, salgskonsulenter og administration, der arbejder med salg af reservedele og tilbehør til følgende brancher: Landbrug, Skov, Have og Park samt Industrien .

Vi søger:

En kunderådgiver der, med reference til Kontorchefen, vil være en af de tekniske supportfunktioner til vores kunder samt de udekørende kollegaer.

Med base fra kontoret i Aabenraa, en supportafdeling med yderligere seks kollegaer, er man en del af den daglige support både eksternt som internt.

Primære opgaver:

  • Betjene kunder/sælge reservedele over telefon
  • Betjene kunder via mailforespørgsler
  • Indtaste ordrer
  • Rådgive kunder
  • Back up for eksterne sælgere
  • Lave tilbud til kunder

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du er uddannet som f.eks. landbrugsmekaniker, reservedelsekspedient i landbrugs-, bil- eller lastvognsbranchen eller er udlært på værksted og nu er klar til et skift i dit arbejdsliv.

Det vil være en fordel hvis:

  • Du har erfaring eller kendskab til en af ovennævnte brancher.
  • Du har en god teknisk forståelse og indsigt og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du har en grundlæggende IT-kendskab og har muligvis arbejdet med telefonisk support før.

Derudover forventes det, at du er serviceminded, er god til at sætte dig i kundens sted, og at du sætter en ære i at udføre dine opgaver og følge dem til dørs med et godt resultat.

Du tilbydes:

En spændende stilling i en virksomhed med en flad struktur, gode kollegaer og ordentlige arbejdsforhold. I virksomheden er der en god og uformel tone og frihed under ansvar. Løn forhandles efter kvalifikationer og indeholder selvfølgelig pension og sundhedsforsikring.

Om Granit Parts Danmark:

Granit Parts Danmark er et datterselskab i Fricke Gruppen, der beskæftiger over 3.000 medarbejdere i 21 lande. Granit Parts er en af Europas største leverandører af reservedele og tilbehør til landbrugsbranchen.

For flere oplysninger henvises til www.granit-parts.dk

Interesseret?

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag på knappen "Send ansøgning".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Ken Heinsen på tlf. 7331 2070


Se mere på vores ansøgersite: https://granit-parts.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.