Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder

Trives du med en hverdag fyldt af varierende arbejdsopgaver, og mange bolde i luften? Så er vores kundeservice måske det rette sted for dig. 

Salonsupport.dk er en af Danmarks førende distributører til professionelle frisørsaloner. Vi er inde i en rivende udvikling med digitalisering og automatisering af mange administrative arbejdsprocesser med bl.a. ordreoptag og salg via apps og sociale medier.

Netop nu søger vi en kompetent og serviceminded kollega til at gå forrest i den videre udvikling af vores kundeservice, som er virksomhedens absolutte nervecenter.

Udover de traditionelle kundeserviceopgaver, er/bliver en række andre administrative/praktiske arbejdsopgaver flyttet til kundeservice for at udnytte ressourcerne bedre samt skabe en mere afvekslende arbejdsdag.

For at løfte opgaven, forventer vi at du har følgende profil:

Faglige kvalifikationer

  • God generel forståelse for it-systemer
  • Indgående kendskab til NAV - vi anvender 2016
  • Daglig bruger af O365 - ikke mindst Excel
  • Basal forståelse af debitorregnskab
  • Aktiv bruger af de sociale medier
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Branchekendskab en fordel

Personlige kvalifikationer

  • Solid erfaring fra lignende job
  • Udviklingsmotiveret
  • Struktureret med et godt overblik
  • Serviceminded og sælgende
  • Teamspiller
  • Social og udadvendt
  • God i en telefon

Har du det rette “drive”, søger du sikkert selvom du mangler et flueben eller to :-)

Da en af vores nuværende kollegaer i kundeservice fratræder d. 31/12 efter 28 år på posten, har vi mulighed for at planlægge en god overgang og oplæring i arbejdsopgaverne. Vi stiler derfor efter at du tiltræder d. 1. november.

Som kundeservicemedarbejder i Salonsupport.dk, bliver du en central del af et team bestående af 13 interne kollegaer (heraf to i kundeservice) og 12 kørende sælgere. Vi er en del af en kreativ og farverig branche, hvilket naturligvis sætter sit præg på virksomhedskulturen, som bl.a er kendetegnet ved et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt mulighed for sundhedsforsikring.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.