Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder deltid til telefonsupport og salg søges til Nettolager

Nettolager er i en rivende udvikling og søger derfor en kundeservicemedarbejder på deltid, 7+ timer pr. uge – 1 dag om ugen (med mulighed for flere timer løbende), der kan betjene vores kunder - primært gennem telefon, mail og chat.

Om jobbet

Vores absolut højeste prioritet hos Nettolager er glade kunder. Det er derfor vigtigt, at vores kunder bliver serviceret af dygtige og it-kyndige medarbejdere, der med en frisk og behagelig telefonstemme hjælper vores kunder. Dette kan være at vejlede kunden igennem vores APP, være behjælpelig med at oprette en lejeaftaler, besvare spørgsmål om faktura, betaling og meget mere. Vagterne ligger normalt imellem kl. 9.00 - 21.00 på hverdage. Weekendarbejde og arbejde på helligdage kan dog også forekomme, da vi har åbent året rundt. Arbejdet udføres fra vores kontor i Slagelse.

Om dig

  • Du kan lide at tale i telefon, besvare emails og arbejde med sociale medier.
  • Du sætter en ære i at sikre den bedste kundeoplevelse og forstår vigtigheden i at indgå i en dialog med kunderne og afdække alle behov, samtidig med at du udviser respekt, overskud og venlighed.
  • Du arbejder hurtigt og effektivt og har fokus på den bedste kundeoplevelse.
  • Du er ikke bange for at træffe beslutninger
  • Du er imødekommende og positiv af natur og går til opgaverne med ansvarsfølelse og højt humør.
  • Du har en god forståelse for IT. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Freshdesk.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod er det er en stor fordel, hvis du har erfaring med kundeservice.
  • Du er fleksibel, struktureret og udadvendt.
  • Du skal kunne forstå og tale dansk og engelsk.

Vi tilbyder

  • En deltidsstilling på mindst 7 timer pr. uge - med mulighed for flere, blandt gode kolleger hvor tonen er uformel, og hvor der er plads til humor.
  • En varieret hverdag, hvor arbejdsdagen er fordelt således, at du er på telefonen det meste af dagen og ellers udfører andre kundeservicerelaterede opgaver.
  • Et udfordrende job i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om virksomheden

Nettolager blev grundlagt i 2010 og er i dag Danmarks største udlejer af opbevaringsrum med over 60 afdelinger fordelt i store dele af Danmark. Succesen er skabt ved at tænke anderledes og gøre opbevaring så billigt, nemt og fleksibelt som muligt med et stærkt selvbetjeningskoncept. Virksomheden er i gang med en markant ekspansion med åbning af nye afdelinger hver måned. Samtidig arbejdes der løbende på udvikling af konceptet med fokus på at gøre det let og sikkert for kunden. Virksomheden beskæftiger i alt 40 personer, hvoraf 12 er på hovedkontoret i Slagelse. Læs mere på www.nettolager.dk

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til Søren på tlf. 30 14 86 00 Ansøgninger bliver behandlet løbende. Du kan indsende din ansøgning og CV ved at klikke på linket.

Bemærk, at vi kun behandler elektroniske ansøgninger, der er modtaget via linket. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.