Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder til first-line brugersupport

Har du lyst til at være del af en innovativ og succesfuld virksomhed i solid vækst? Og brænder du for en udfordrende hverdag, hvor systemsupport og kundeservice er i højsædet?

FlexyBox ApS søger en helpdesk-medarbejdere til vores kundeserviceafdeling. Du skal hjælpe vores kunder med brugen og opsætningen af vores systemer samt vejlede i grundlæggende IT.

Det er vigtigt, at du elsker IT og er interesseret i nye teknologier. Du vil løbende blive trænet i den viden du skal have, for at kunne lave support på vores forskellige softwareplatforme.

Du kommer til at arbejde med

  • Helpdesk-betjening og first level support.
  • Support af kunder i brug af systemet.
  • Fejlsøgning af system-, software- og hardwarefejl hos kunderne.
  • Være den (be)kendte stemme, der kan give kunden tryghed, når det er nødvendigt.
  • Beskrive komplekse henvendelser fra kunder til videre opgaveløsning ved specialister i second line.
  • Indgå i vagttelefonsordning med fast skiftende vagtplan (maks. hvad der svarer til 1 uge hver 4. uge)

Hvem er du

  • Du har rigtig gode kommunikationsevner (skrift og tale).
  • Du har stor interesse og viden om IT generelt.
  • Du har et service-mindset, hvor kunden er i centrum.
  • Du er ansvarsbevidst, omhyggelig og grundig i dit arbejde.
  • Du er stabil og kan arbejde struktureret og bevare overblikket, når der er travlt.
  • Du har god forretningsforståelse.
  • Du er positiv, udadvendt og en god kollega.
  • Det er en fordel, hvis du har en IT-relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling.

Hvem er vi

Hos FlexyBox anvender vi vores brancheerfaring til at digitalisere komplekse processer i restaurationsbranchen, fitnessbranchen og i aktivitets- og bowlingcentre. Målet er at levere et komplet væg-til-væg managementsystem, som giver vores samarbejdspartnere det bedste grundlag for tilfredse kunder og en sund forretning. Vi er i dag leverandør af nordens største bookingsystem indenfor bowlingbranchen. Samtidig ekspanderer FlexyBox voldsomt og leverer i dag systemer til mange restauranter og fitnesscentre på tværs af hele landet – og inden længe også i udlandet.

Arbejdsmiljøet er professionelt og innovativt. Der er altid fokus på at være på forkant med markedsudviklingen og kundernes behov. Ledelsen involverer og sparrer kontinuerligt med vores medarbejdere for nye ideer og udviklingsområder.

Hos FlexyBox arbejder vi målrettet og selvstændigt, men vi har samtidig fokus på at opretholde en hyggelig, kollegial og uformel stemning. Vi er pt. 22 ansatte, som er fordelt mellem udvikling, support, og salg.

Vi har til huse i et lækkert, lyst og åbent kontormiljø lige ned til Svendborg Havn - kun 30 min. kørsel fra Odense eller 5 min. gang fra togstationen i Svendborg.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, hvor du vil få en bred kontaktflade med hele virksomheden inklusiv vores udviklingsafdeling i Ukraine.
  • En stilling i et ungt team med høj medarbejderinvolvering og ansvar for dine egne opgaver fra første arbejdsdag i et uformelt og venskabeligt miljø.
  • God pensionsordning (9,5% betalt af arbejdsgiver).
  • Sundhedsforsikring inkl. blandt andet fysioterapi, privathospital, livsforsikring mv.
  • Frokostordning og fri frugt.
  • Gratis fitnessabonnement.
  • Personaleforening med blandt andet morgenmadsordning.
  • Personalerum med dart, PlayStation, brætspil mv.
  • Landsdækkende rabatordning til familie-aktivitetscentre.
  • Sociale aktiviteter året rundt (sommerfest, julefrokost, bowling, brætspilsaftener mv).
  • Sund work/life-balance.
  • Relevant efteruddannelse.
  • Store karrieremuligheder i hastigt voksende virksomhed (kåret til gazellevirksomhed seks år i træk af Dagbladet Børsen).
  • Løn efter kvalifikationer.

Noget for dig?

Vi ansætter hurtigst muligt, så send din ansøgning og CV snarest. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kenni Jakobsen på tlf. 70 22 48 84.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.