Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder til RetNemt Måltidskasser

RetNemt Måltidskasser er beliggende i Helsingør i Nordsjælland. Vores virksomhed er i vækst og vi søger derfor en ny kollega til vores kundeserviceteam.

RetNemt producerer og sælger måltidskasser online til travle familier over hele landet. Vi lægger vægt på at være salgs- og servicemindede og vores mission er simpelthen at levere kundeservice i verdensklasse. Til tiltrædelse snarest muligt søger vi derfor en dygtig og erfaren kundeservice-medarbejder.

Jobbet

Du vil blive en vigtig del af et stærkt kundeserviceteam. Du vil selvstændigt skulle håndtere daglig kontakt med kunder på telefon, mail, online-chat og sociale medier samt have kontakt til vores distributører omkring leveringen. Du vil desuden blive involveret i de kundevendte opgaver, som er en del af vores loyalitetsprogram. Du indgår herudover som back-up på diverse ugentlige driftsopgaver f.eks. i form af opsætning af opskrifter samt diverse lister til vores produktion. Endelig vil der forekomme diverse faste og ad hoc opgaver for administration og ledelse.

Kvalifikationer

Vi lever af vores kunder og lægger stor vægt på, at du har en kunde- og serviceorienteret indstilling. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst med sans for detaljen og arbejder systematisk. Stor selvstændighed og fleksibilitet er en nødvendighed kombineret med en samarbejdsorienteret team-player indstilling. Det er også afgørende vigtigt, at du kan lide at have travlt – og ikke stresses af det.

Fagligt har du gerne erfaring med handel, service eller kontor/administrative opgaver, herunder især kundeservice. Du har formentlig en administrativ/kontoruddannelse og er rutineret bruger af Microsoft Office pakken samt internettet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med CRM systemer og databaser. Vi lægger vægt på at du er smilende og udadvendt og har en god telefonstemme. Du skal tale, læse og forstå dansk perfekt. Vi forventer, at du brænder for at give kunderne den allerbedste service. Kendskab til online salg og interesse for mad og madlavning vil være en fordel.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og afvekslende job i en spændende og uformel virksomhed med gode kolleger. Der er gode muligheder for at udvikle sig sammen med væksten i virksomheden og selv være med til at udvikle jobbet. Stillingen er på 30 timer om ugen med mulighed for senere udvidelse til fuld tid. Arbejdstider er vi ret fleksible omkring – arbejdstiden vil dog være til kl. 18 1-2 dage om ugen samt hver 2. søndag. Løn efter kvalifikationer. Læs mere om os på www.retnemt.dk.

Ansøgning og CV sendes til kundeservicechef Britta Bakka på mailen bb@retnemt.dk senest den 30.04.2018. Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer af holde samtaler i april - maj.

Spørgsmål kan rettes til Britta Bakka på ovenstående mailadresse eller tlf. 2987 5918.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Kundemedhjælper med fokus på service

NXTMAP ApS

Fredensborg
Kundemedhjælper med fokus på service TimeMap - Espergærde Er du udadvendt og serviceorienteret? Kan du levere hurtig og effektiv support til vore kunder via telefonen, og har du lyst til at hjælpe med at markedsfører TimeMap via f.eks. sociale media...
Indrykket:1. juni 2018
Udløbsdato:27. juli 2018