Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder til RetNemt Måltidskasser

RetNemt Måltidskasser er beliggende i Helsingør i Nordsjælland. Vi er en dynamisk virksomhed i vækst, og vi søger derfor en ny kollega til vores kundeserviceteam.

RetNemt producerer og sælger måltidskasser online til travle familier over hele landet. Vi lægger vægt på at være salgs- og servicemindede, og vores mission er simpelthen at levere kundeservice i verdensklasse. Vi er netop blevet børsnoteret i Stockholm som en del af Nordens førende måltidskasse-udbyder LMK Group. Til tiltrædelse snarest muligt søger vi en dygtig og erfaren kundeservice-medarbejder.

Jobbet

Du vil blive en vigtig del af et stærkt kundeserviceteam. Du vil selvstændigt skulle håndtere daglig kontakt med kunder på telefon, e-mail, online-chat og sociale medier samt have kontakt til vores distributør omkring leveringer. Som en usædvanlig, men vigtig del af vores gode kundeservice vil du også skulle gennemføre udgående kald. Du indgår herudover som back-up på diverse, ugentlige driftsopgaver f.eks. i form af opsætning af lister til vores produktion.

Kvalifikationer

Vi lever af vores kunder og lægger derfor stor vægt på, at du har en meget kunde- og serviceorienteret indstilling. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst med sans for detaljen og arbejder systematisk. Stor selvstændighed og fleksibilitet er en nødvendighed kombineret med en samarbejdsorienteret team-player indstilling. Det er også afgørende, at du kan lide at have travlt – og ikke stresses af det.

 

Fagligt har du gerne erfaring med handel, service eller kontor/administrative opgaver, herunder især kundeservice. Du har formentlig en administrativ/kontoruddannelse og er rutineret bruger af Microsoft Office pakken samt internettet. Vi lægger vægt på, at du er smilende og udadvendt og har en god telefonstemme. Du skal tale, læse og forstå dansk perfekt samt kunne begå dig på engelsk i skrift og tale. Vi forventer, at du brænder for at give kunderne den allerbedste service. Kendskab til online salg og interesse for mad og madlavning vil være en fordel.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og afvekslende job i en spændende og uformel virksomhed med gode kolleger. Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden følger en fast vagtplan og vil være til kl. 18 1-2 dage om ugen samt hver 2. søndag. Løn efter kvalifikationer. Du kan læse mere om os på www.retnemt.dk

 

Ansøgning og CV sendes til kundeservicechef Mette Stitz på e-mail ms@retnemt.dk senest den 25.04.2021. Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer at afholde samtaler i april/maj.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.