Løft standarden for kundeservice i scooter- og cykelbranchen med os!
Brænder du for god kundeservice og eCommerce i rivende udvikling? Så er du måske vores nye kollega ved Speedline og Cykelshoppen. Vi søger en imødekommende person til vores kundeserviceafdeling beliggende i smukke Skanderborg.
Tiltrædelse 1-2-2021 – eller efter aftale
Vi sætter en ære i god kundeservice og hjælper glædeligt mange kunder hver eneste dag med at finde det helt rigtige produkt til netop deres behov. Vi sælger cykler og reservedele til scootere i både fysisk butik og på internettet i flere end 5 forskellige lande.
Besøg vores webshops: www.cykelshoppen.dk / www.speedline.dk /www.speed-line.com
Som kundeservicemedarbejder hos os bliver du en del af vores kundeserviceteam. Du vil desuden arbejde tæt sammen med vores dygtige scooter- og cykelmekanikere for at sikre, at vores kunder får den bedste kundeservice i branchen.
En arbejdsdag hos Speedline og Cykelshoppen byder på:
- Vejledning af vores kunder på telefon, e-mail og live chat
- Andre ad hoc-opgaver alt efter kvalifikationer
Cykelshoppen og Speedline beskæftiger over 30 dygtige kollegaer, der brænder for cykler, scootere og tilbehør. Vi har siden 2003 arbejdet med e-handel og vores fokus er verdens bedste kundeservice og kundeoplevelse. Vi er en virksomhed med store ambitioner og gennemgår en spændende udvikling. Dagligt har vi ligeledes mange glade besøgende i vores fysiske butik samt stor aktivitet på vores værksted.
Dig og dine kvalifikationer:
En scooter- og cykelfaglig baggrund er ikke et krav, men det er et krav, at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer og føler dig hjemme, foran en telefon og et tastatur.
- Nyder at vejlede mennesker og formår at sætte dig i kundens sted
- Du har flair for at tale med mennesker
- Har et stærkt servicegen og sætter en ære i at give branchens bedste kundeservice
- Behersker dansk og engelsk på skrift og tale. Taler og skriver du andre sprog, er dette et plus
- Er en IT-Ninja, da du skal kunne begå dig i vores systemer på hurtig og effektiv vis
- Er udadvendt, en god kollega og trives i et, til tider, travlt miljø
Hvorfor arbejde ved Speedline og Cykelshoppen? Du får:
- En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer og med højt til loftet
- En flad ledelsesstruktur i et ungt og passioneret miljø
- Fordelagtige priser på hele vores spændende sortiment, så du altid er godt kørende
- Alt hvad hjertet begærer af fri kaffe, te og kakao
Send din ansøgning snarest muligt til job@speedline.dk. Mærk din ansøgning ”Kundeservicemedarbejder – Speedline og Cykelshoppen”
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Jacob Bach (HR og rekrutteringsansvarlig) på + 45 2283 0987. Samtaler holdes løbende.