Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejdere med stort overblik til Landbrugsstyrelsen

Sætter du kunden i centrum? Og har du lyst til at besvare henvendelser om alt fra økologiske svampe til landbrugsstøtte? Så tilbyder vi et helt unikt job i Augustenborg, hvor du kan være med til at sikre god kundeservice i fremtiden.

God telefonbetjening og vejledning af vores kunder
Vi håndterer alle kundehenvendelser fra styrelsens ca. 50.000 kunder, hvoraf de fleste er beskæftiget inden for landbrug. Ca. halvdelen af henvendelserne besvarer vi selv og resten sikrer vi, at vores kolleger i styrelsen besvarer. Vi hjælper desuden vores kunder i forbindelse med brugen af styrelsens digitale løsninger. Kundecenterets hovedopgaver er:

  • svare på komplekse henvendelser på telefon og mail, eller eventuelt viderestille til relevante kolleger
  • håndtere Landbrugsstyrelsens officielle e-mail-postkasse
  • besvare og håndtere henvendelser om fejlmelding på styrelsens it-systemer
Erfaren kunderådgiver med kontoruddannelse
Du er glad for at tale med kunder, tålmodig og kan forklare komplekse forhold enkelt og forståeligt. Du er opsøgende og nysgerrig i forhold til at finde svar på de henvendelser, der kommer. Kundecenteret svarer på spørgsmål om mange fagområder, så du skal hurtigt kunne sætte dig ind i nye ting og trives med at have mange bolde i luften.

Det er en forudsætning, at du har erfaring fra et kundecenter, har en kontoruddannelse og lyst til at arbejde med kundeservice pr. telefon. Hvis du har kendskab til eller interesse for Landbrugsstyrelsens arbejdsområder, er det et plus.

Derudover skal du have god forståelse for it og kunne sætte dig ind i nye systemer. Vi sørger for, at du bliver lært op i både systemer og fagområder, inden vi slipper dig løs for alvor.

Sidst, men ikke mindst, har du lyst til i positiv ånd at samarbejde med dine kolleger om at skabe den bedste service for kunderne.

Velkommen til Kundecenteret – din nye arbejdsplads
Kundecenteret er et team med 10 medarbejdere, som hører under enheden Arealtilskud der samlet tæller omkring 140 medarbejdere, som hvert år sikrer støtteudbetaling til landbruget for over 6,2 mia kr. om året.

Kundecentrets mødetid er primært mellem kl. 8.00-16.15 fra mandag til fredag. I perioder omkring vores store ansøgningsrunder kan der forekomme udvidede åbningstider og weekendarbejde.

Som medarbejder i Kundecenteret får du en hverdag med stor kundekontakt og spørgsmål, der favner vidt og kan være meget komplekse. Du skal derfor have lyst til at sætte dig ind i mange forskellige og komplicerede fagområder. Til gengæld får du stor faglig indsigt i styrelsens arbejdsområder og gode muligheder for at udvikle dig og lære nyt.

Kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisbet Clementsen på telefon 22 28 39 71.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det statslige område) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. maj 2021.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest onsdag den 24. februar 2021.

Vi holder ansættelsessamtaler den 8.,9. og 10. marts 2021.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.