Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservice/Salgssupporter søges til International webshop i kraftig vækst

VALUE GROUP ApS søger med omgående virkning en ny medarbejder til kundeservice/salgssupport til vores webshops. 
Vi oplever i øjeblikket en kraftig vækst på vores 7 markeder og søger derfor en kollega, som er motiveret af kundesupport, salg og den gode rådgivning. Vi har ambitioner om at cementere vores position som den førende leverandør af vægte og måleudstyr i Skandinavien og vores øvrige skandinaviske lande. Så taler du norsk eller svensk, så vinder du ekstra point!

Vi tilbyder:

  • En fantastisk spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor der er kort fra beslutning til handling.
  • International virksomhed med salg i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Finland, Belgien og Frankrig.
  • Personlig og faglig udvikling på alle niveauer.
  • Dejligt kontor i Åbyhøj, som deles med vores søsterfirmaer, Conversio og Salecto, så du vil få 40 super dygtige og talentfulde mennesker indenfor hvert deres område.
  • En afgørende rolle i vores virksomhed med masser af ansvar.
  • Frokost- og frugtordning.
  • Fri kaffe, te og vand.
  • Massageordning.


Dine opgaver bliver blandt andet support og dialog med kunder, herunder salg og bindeled for kunderne til vores lager.

Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til social aktivitet som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen, som tilsammen udgør en stærk kultur. Hos os vil du opleve, at vi giver dig både personlig og faglig udvikling.


Vi forventer:

  • Du taler og skriver korrekt dansk og engelsk. Hvis du er i stand til at skrive og tale på øvrige sprog - hovedsageligt svensk og norsk - vil dette være en klar fordel.
  • Du er ærgerrig og ambitiøs.
  • Du interesserer dig for e-handel og gerne vil lære mere
  • Du er god til tekstforfatning og kommunikation.
  • Du er idérig og arbejdsom
  • Du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften på én gang
  • Du har et smittende humør, og man kan fornemme din energi i telefonen og i dagligdagen.
       

Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende kundeservice/salgssupport ansvarlige og vores eCommerce Manager. Derudover vil du være i tæt dialog med vores lageransvarlig, bogholderi og ejer/direktør. Din dagligdag vil bestå af mange forskellige og spændende opgaver. Da vi er en forholdsvis lille virksomhed, vil du blive en nøglemedarbejder fra dag 1 og dine idéer vil blive hørt - og hos os er der ikke langt fra idé til handling.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver:

  • Daglig kontakt med kunder via telefon, e-mail og chat.
  • Proaktiv opfølgning på salgsmuligheder og supportopgaver.
  • Dagligt bindeled mellem kunderne, vores lager og bogholderi.
  • Tekstforfatning og oversættelsesopgaver.
  • Igangsætte nye aktiviteter der kan lede til mersalg.
  • Opbygge en FAQ til vores kunder.
  • Direkte kontakt til eksterne leverandører og samarbejdspartnere.
  • Afrapportering til vores eCommerce Manager og direktør.


Du vil blive 1st point of contact og single point of contact for en lang række af vores kunder. Derfor skal din personlighed være positiv og dit humør smitte igennem overfor kunden.

Vi er en lille virksomhed med store ambitioner, så kan du se dig selv blive en AFGØRENDE brik fra dag 1, så er denne stilling den rette for dig.

Startdato - hurtigst muligt.
Løn aftales efter kvalifikationer.
Send din ansøgning straks - vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål kan rettes til direktør og ejer Anders Tjørnelund på anders@valueshop.dk.
Der gives IKKE fedtepoint for at ringe inden ansøgning uden seriøse afklarende spørgsmål :-)


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.