Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunne du tænke dig at arbejde som sygeplejerske på Koldings største plejecenter?

Du bliver en del af et sygeplejersketeam på i alt 4 sygeplejersker.
 

Bertram Knudsens Have er bygget i 2013 og består af 90 lejligheder fordelt på 3 etager.

Som sygeplejerske på Plejecenter Bertram Knudsens Have står du sammen med dine kollegaer i spidsen for at sikre høj kvalitet i omsorgen for vores beboere.

Her arbejder vi ud fra selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Levereglerne afspejles i den tilgang vi har til borgeren og måden vi sætter vores faglighed i spil på, med afsæt i borgerens centrum.

 

De 5 leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

Din hverdag er afvekslende, og består blandt andet af opgaver og følgende funktioner:

  • Skabe sammenhæng og kvalitet i borgerforløb i tæt samarbejde med ledelsen, sygeplejersker og øvrige medarbejder.
  • Sikre helhed omkring borgeren i forhold til dokumentation, visitering og levering af indsatser inden for Service- og Sundhedsloven.
  • Yde grundlæggende og instrumentel sygepleje af meget varierende karakter.
  • Sikre højt fagligt niveau i SSH/SSA-gruppen gennem tæt sparring, vejledning og undervisning.
  • Facilitering af borgerkonferencer og medansvarlig for implementering af demensrejseholdets undervisning og medansvarlig for at få det til at leve på Bertram Knudsens Have.
  • Introduktion/undervisning af nyt personale.
  • Arbejde med forebyggelse og sagsbehandling af utilsigtede hændelser.
  • Deltage på ERFA-gruppemøder for sygeplejersker på plejecentre i Kolding Kommune, som mødes ca. 6 gange om året og udveksler erfaringer.

Velfærdsteknologi er en stor del af hverdagen, eks sensorgulve, nødkald, vores dokumentationssystem Nexus samt vores Sekoia touch-skærme i lejlighederne som indeholder vores disponeringsredskab.
 

Vi har aktuelt en fast tilknyttet plejehjemslæge på to af vores etager, som skal medvirke til større kontinuitet og sammenhæng i plejen, samt kompetenceudvikle medarbejderne, så genindlæggelser af borgerne på sigt undgås.
 

Vi har en veletableret personaleforening som arrangerer flere årlige arrangementer og julefrokost.
 

Lidt om dig:

  • Du er optaget af selvværd og sammenhæng i alt, hvad du siger og gør – kan gå foran som en god rollemodel.
  • Du har, bred sygeplejefaglig erfaring og lyst til at arbejde med neuropædagogik
  • Du tager selvstændigt initiativ til at løse opgaverne, er struktureret, er kreativ og udviklingsorienteret.
  • At du er reflekterende og tør være nysgerrig på, hvordan andre tilgår opgaverne og imødekommer borgernes behov, uden at have svaret på, hvordan det skal gøres.
  • Trives samtidigt godt med at arbejde i teams.
  • Din tilgang til omverdenen er positiv og anerkendende, og du udviser høj grad af empati.
  • Du er omstillingsparat og åben over for forandring og nye tiltag.
  • Lyst og interesse for at arbejde med IT og velfærdsteknologi.
  • Lyst til at arbejde med udvikling af praksis.
  • Understøtte kvalitetssikring i pleje og omsorgsindsatser
  • Lyst til at arbejde med studerende og gerne have uddannelsen som klinisk vejleder
  • Du er i besiddelse af et godt humør og kan skabe relationer til borgere, pårørende og kollegaer.

Du vil efter opstart gennemgå et veltilrettelagt introduktionsprogram med en tilknyttet mentor.
 

Hvis du tænker, yes – det er lige mig. Det brænder jeg for! - så vent ikke med at sende en ansøgning.
 

Du er også velkommen til at kontakte plejehjemsleder Helle Carlson tlf. 3051 6824 for at høre mere om stillingen

Vi kan henvise til en film på vores hjemmeside på kolding.dk    

 

Arbejdssted: Bertram Knudsens Have, Bertram Knudsens Vej 178, 6000 Kolding

Arbejdstid: 30 timer ugentlig

Ansættelsestidspunkt: 1. april 2020

Løn: Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 16. februar 2020

Ansættelsessamtaler: 24. februar 2020

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.