Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kursus Nord søger 3 sygeplejersker med undervisningserfaring

Har du lyst og mod til at prøve kræfter med underviserrollen i en rekrutterings- og efteruddannelsesafdeling på en erhvervsskole, er denne mulighed måske noget for dig. Din fagprofil er sygeplejerske og du har erfaring fra primærsektoren. Derudover vægtes undervisningserfaring

Der er travlt i Kursus Nord og derfor har vi behov for 3 undervisere, der kan varetage undervisningsopgaver inden for efteruddannelse og rekrutteringsforløb. Der er for nuværende meget aktivitet på følgende fag:

  • Medicinadministration for Social- og sundhedspersonale på både assistent- og hjælperniveau, samt for pædagogisk personale
  • Tidlig opsporing til assistent- og hjælperniveau
  • Assistenten som nøgleperson
  • Borgere med multisygdomme, Social- og sundhedsassistentniveau
  • Praktisk hjælp til ældre for ufaglærte, ferieafløsere og 2 sprogs elever
  • Samarbejde med pårørende for Social- og sundhedshjælpere
  • Fællessprog III for sundhedspersonale
  • Psykiatri bl.a. sindslidende med misbrug
  • Demens – den personorienterede tilgang
  • Akutuddannelse for hjælpere og assistenter
  • Andre sundheds- og sygeplejefaglige AMU-uddannelser

Stillingerne er på 37 timer med start senest 1. september 2020. Der vil være mulighed for forlængelse, men i første omgang er stillingerne tidsbegrænset til 11. december 2020.   

For at komme i betragtning til stillingerne er det nødvendigt at du:

  • er en udadvendt personlighed og en dygtig relationsdanner, idet kursusafdelingen har mange korte uddannelsesforløb og derfor skal du hurtigt kunne relationsdanne med et hold, skabe tryghed for den unge/kursisten og sikre et optimalt læringsmiljø
  • kan se værdien i samarbejde, og kan indgå i et fagfagligt og tværfagligt samarbejde med dine kolleger i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor samarbejdet om kursistens læring er i fokus
  • har forståelse for, at vores målgrupper lægger vægt på en praksisnær og omsættelig undervisning
  • har undervisningspædagogiske erfaringer og eventuelt en efter- eller videreuddannelse
  • har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen, herunder IPads
  • trives med en varieret arbejdsmængde og kan lide at have mange bolde i luften
  • har kørekort og er villig til at stille egen bil til rådighed

 

Vi kan tilbyde:

  • et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet, og hvor vi samtidig giver os tid til at værne om hinanden og det arbejde vi udfører.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet ligger mellem kr. 331.000 – kr. 385.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 15.287,20 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Pensionsbidrag udgør 17,6%.

 

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er den 2. juli 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af KURSUS Nord, Maybritt Skak på mail: masp@sosunord.dk

 

Sådan søger du

Synes du ovenstående lyder som en spændende udfordring, glæder vi os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning, CV og relevante bilag via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.