Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kursusfabrikken søger underviser til online markedsføring i Aarhus -Fuldtid, deltid eller freelance

Brænder du for online markedsføring? Er du en dygtig formidler? Så er du måske vores nye kollega og underviser.

Hos Kursusfabrikken søger vi i øjeblikket undervisere til vores uddannelsesforløb og kurser indenfor online markedsføring, herunder Google AdWords, Google Analytics, søgemaskineoptimering, Facebook og LinkedIn. Ydermere er der mulighed for en række opgaver inhouse og der kan også være konsulentopgaver inden for online markedsføring.

Kursusfabrikken er en landsdækkende kursusvirksomhed, der udbyder en række kompetencegivende kurser til virksomheder inden for online markedsføring, webudvikling og grafisk design.

Som underviser vil du indgå i vores team, hvor vi alle brænder for vores fag og for at formidle viden til andre. Vi hjælper dig med at planlægge undervisningen i det omfang, du ønsker, og du kan tage udgangspunkt i vores eksisterende undervisningsmateriale til din undervisning.

Vores kurser er fastlagt i kortere perioder ad gangen, hvor der er undervisning 2-3 gange i ugen. Vi vil gerne ansætte en underviser på fuldtid, som ved siden af undervisningen kan hjælpe med at udvikle nye kurser, løse konsulentopgaver, optimere kursusfabrikkens egne kampagner, udarbejde nyt materiale eller lignende. Men der vil også være rig mulighed for, at du kan have konsulentarbejde eller deltidsansættelse ved siden af, hvis du ønsker det.

Vi har hovedkontor og kursusfaciliteter i Aarhus på Søren Frichs Vej 42G, samt kursusfaciliteter i Odense, Aalborg og København. Du kan derfor forvente at der en sjælden gang i mellem vil være opgaver i København eller Odense, men dit primære virke vil være i Aarhus.

Om dig: Vi forestiller os, at du har en bachelor eller kandidatuddannelse inden for IT, kommunikation, markedsføring, design, web, informations-/medievidenskab el. lign. Derudover skal du gerne have erhvervserfaring inden for digital markedsføring, online kommunikation eller e-handel samt erfaring med at undervise eller på anden vis formidle din viden.

Det forventer vi af dig:

  • Du er engageret og har viljen til at lykkes
  • Du er en dygtig formidler med ambitioner på kursisternes vegne  
  • Du har et højt drive og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye programmer
  • Du er god til at planlægge din tid, så du når dine mål med undervisningen 

Vi tilbyder:

  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på humor, sparring og anerkendelse
  • Gode kollegaer og samarbejdspartnere 
  • En meget varieret dagligdag med en høj grad af selvstændighed 

Din ansøgning:

Send hurtigst muligt din ansøgning, CV og andet relevant materiale til Jakob Hebsgaard på jobhos@kursusfabrikken.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob på jakob@kursusfabrikken.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her