Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kvalitativ konsulent til innovations- og forskningsprojekter

Forskningsprojekter og Klinisk Optimering på Sjællands Universitetshospital i Køge søger en kvalitativ medarbejder til et etårigt baselsvikariat. Du kommer til at arbejde med nationale og internationale innovations- og forskningsprojekter og skabe nye og bedre løsninger sammen med borgere og patienter.

Sundhedsvæsnet er under pres og må hele tiden finde nye og smartere løsninger. Vores enhed indgår både i identifikationen af de nye løsninger samt den efterfølgende afprøvning og implementering. Derudover understøtter enheden forskerne med at finde finansiering til deres innovations- og forskningsprojekter.

Dit hovedfokus vil ligge på vurderingen af de nye teknologiske løsninger ud fra et kvalitativt perspektiv. Du vil således gennemføre observationer og interviews med brugerne af nye løsninger i klinikken og hjemme hos patienterne. Du kommer til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og afrapportere de kvalitative analyser. Derudover kan der være behov for at gennemføre fokusgruppeinterviews og workshops med sundhedsfaglige, patienter, borgere eller andre interessenter. Du vil samarbejde med de førende forskere inden for deres felt og indgå i unikke og innovative undersøgelser.

Du vil derudover efter behov bistå den eksterne kommunikation af projekterne på web, sociale medier og i forbindelse med diverse events. Derudover vil du indgå i afdelingens arbejde med at etablere og finde finansiering til nye projekter.

Vores succeser får vi ved at arbejde sammen og trække på teamets mangeartede kompetencer. Du vil indgå i samarbejde med sundhedsfagligt personale på alle niveauer samt private og offentlige samarbejdspartnere. Stillingen kan desuden medføre rejseaktivitet i Danmark og Tyskland.

Du kan læse mere omkring nogle af vores projekter under: www.NorDigHealth.dk og www.ChangingCancerCare.eu

Opgaver

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at skabe innovative løsninger, som gør en forskel for borger, patient og sundhedspersonale.

  • Du vil hjælpe med at identificere nogle af de mest geniale innovations- og forskningsideer, teste dem sammen med brugerne og føre dem ud i virkeligheden.

  • Gennemførelse af observationer, interviews, spørgeskemaundersøgelser mm.

  • En stilling med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsopgaver

Kvalifikationer

Vi forventer ideelt set, at du har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Samfundsvidenskabelig eller humanvidenskabelig kandidatgrad fx antropolog, også nyuddannede er velkomne til at søge.

  • Erfaring med kvalitative studier, herunder tilrettelæggelse og gennemførsel af undersøgelser

  • Du kan begå dig på dansk på et højt niveau i skrift og tale, gerne inden for sundheds- eller forskningsverdenen. Derudover skal du have stærke kompetencer i engelsk i både skrift og tale.

  • Du er i stand til hurtigt at sætte dig ind i opgaverne og levere og har evt. erfaring fra konsulentbranchen.

  • Du arbejder struktureret og effektivt og følger opgaven hele vejen til døren.

  • Lyst til at indgå i et projektteam, der samlet formår at samarbejde med en række aktører og skabe fremdrift i projektet.

  • Nysgerrighed inden for sundhed og innovation, ser muligheder og er i stand til at ”sælge” nye ideer.

  • Besidder faciliterings- og proceskompetencer til brug for samarbejdet med sygehusene og private.

  • Erfaring med relationsopbygning og -arbejde på tværs af organisationer, fagligheder og landegrænser

  • Det er et plus men ikke et krav, at du kan tale og skrive tysk, da to af vores projekter har partnere i Tyskland.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en etårig projektansættelse med ansættelse frem til 30. august 2021 og vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid og rummer mulighed for en fleksibel planlægning afhængig af, hvordan opgaverne falder i projektet.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger i gåafstand fra Ølby station.

Kontakt og yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte programleder Søren Tvilsted 21 51 90 69, sotv@regionsjaelland.dk eller kvalitativ projektleder Frederike Fahse 93 56 73 85, ffah@regionsjaelland.dk.

Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.