Kvalitetschef til dynamisk virksomhed

Vores nuværende kvalitetschef har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en erfaren kvalitetschef, der får ansvar for kvalitet og sikkerhed hos os. 

Stillingen som kvalitetschef refererer til CEO og er en nøglefunktion hos AC Hydraulic A/S. Du vil blive ansvarlig for udvikling, koordinering  og vedligehold af vores kvalitetsledelsessystem. Du skal sikre, at de særlige krav i kvalitetsledelsessystemet etableres, implementeres og vedligeholdes, og at centrale ændringer og forbedringer gennemføres efter vores motto "no compromise". Du vil blive en del af ledergruppen, og dit arbejde vil ske i tæt samarbejde med øvrige afdelinger som produktion, indkøb, salg og udvikling. Vi ønsker et højt fokus på digitalisering, og du vil i høj grad få mulighed for at præge indholdet i stillingen. Med ansvaret for vores kvalitet følger, blandt mange andre, følgende opgaver:

  • udvikling, implementering og vedligehold af vores kvalitetsledelsessystem jf. ISO 9001
  • overordnet reklamationsbehandling samt udvikling og opbygning af et digitalt reklamationsstyringssystem
  • udarbejdelse af kvalitetsregnskab og rapportering
  • ansvar for kontrolværktøjer samt kalibrering og indkøb af måleværktøj
  • ledelse af arbejdsmiljøorganisationen
  • udarbejdelse af kontrolskemaer og processer
  • udførsel af stikprøvekontroller samt intern og ekstern auditering
  • teknisk support til kolleger og kunder

Den ideelle ansøger har erfaring fra en lignende stilling, kan styre et kvalitetsledelsessystem (ISO 9001), og vil kunne nikke genkendende til hovedparten af ovenstående opgaver. Du har en teknisk baggrund fra enten uddannelse og/eller tidligere erhvervserfaring, og ideelt set har du kendskab til vores hydrauliske produkter og branchen generelt. Derudover forventer vi, at dine kompetencer indenfor digitalisering er gode, og at du motiveres af at se nye muligheder og bringe nye ideer i spil. Du kan lide at have travlt i en hverdag med masser af udfordringer, og er i stand til at motivere dine kolleger i ledergruppen til at tage medansvar for, at vores kvalitetskrav efterleves. Derudover forventer vi, at du:

  • har gode kommunikationsevner og forstår at samarbejde med forskellige kompetencer og personligheder
  • er en naturlig leder med gennemslagskraft, der kan sikre gennemførsel af kvalitetsforbedrende tiltag
  • har analytiske evner med sans for detaljer og koordinering
  • kan arbejde selvstændigt og evner at prioritere arbejdsopgaver hurtigt og effektivt

Motiveres du af ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning inden d. 28. oktober, som du sender via dette link. Øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning.  Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Adm. direktør Carsten R. Jensen.  

Vi forventer at afholde indledende samtaler d. 9. + 10. november. 

 

AC Hydraulic A/S er en 100 % danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed. Vi har mere end 60 års erfaring i udvikling, fremstilling og markedsføring af hydraulisk løfteudstyr til autobranchen. Produktionsapparatet består i vid udstrækning af højteknologiske robotter, laserskæremaskiner og avancerede CNC bearbejdningsanlæg. Vi er ISO 9001 certificeret. AC Hydraulic A/S er en solid virksomhed med stolte medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at leve op til vores motto "NO COMPROMISE". 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group A/S.

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, AC Service A/S og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 300 mio kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.