Gem job

Kviktestpodere til Københavns Kommunes skoler

Vil du være med til at gøre en forskel i bekæmpelsen af Covid-19?

Københavns Kommune er ved at genåbne byens skoler, og i den forbindelse står Falck lige nu for podningen af elever og ansatte. Den opgave skal kommunen overtage gradvist.

Derfor har vi brug for medarbejdere til at pode og registrere podningen i overensstemmelse med den landsdækkende strategi for bekæmpelsen af Covid-19.

Da der er tale om en løbende indfasning af kommunale podere, skal du være indstillet på, at jobbet vil ændre sig undervejs. Indsatsen vil blive udvidet i takt med, at vi overtager flere podelokationer, og desuden vil regeringens løbende udmeldinger og nye testmuligheder også få indlydelse på opgavens omfang og indhold.

Jobbet foregår på flere lokationer – primært skoler – rundt omkring i København.

Hvor du skal møde vil fremgå af en vagtplan, der jævnligt revideres. Der kan være tale om flere lokationer dagligt, og der vil i så fald være aflønnet transporttid mellem dem. Der stilles ikke transportmiddel eller transportgodtgørelse til rådighed, så vi sørger så vidt muligt for, at lokationerne ligger i nærheden af hinanden.

Ved kollegers sygdom og fravær skal du være fleksibel og kunne tage vagter andre steder.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med stort ansvar
  • Ansættelse 32 timer om ugen
  • Arbejdstid på hverdage mellem kl. 7.30 og 16.30

Kvalifikationer og oplæring
Vi forventer ikke, at du har en specifik uddannelse, men det kan være en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig profil eller erfaringer fra området.
Et hold af podepiloter vil sørge for din oplæring. Blandt poderne vil kvalificerede personer løbende blive udvalgt til jobbet som podepilot.

Du vil altid arbejde i en gruppe med minimum 1-2 andre kollegaer, og I vil som team skulle arbejde selvstændigt med såvel podning som registrering af resultaterne i statens indberetningssystem.

Vi leder efter podere, som

  • kan tåle at have maske og handsker på i længere tid ad gangen, og som efterlever hygiejnereglerne 
  • kan følge en instruks og omhyggeligt udføre opgaven 
  • taler og skriver godt dansk
  • kan arbejde på en pc med indberetning af poderesultater i statens indberetningsløsning
  • er imødekommende og serviceorienterede
  • har overblik og kan bevare roen – og formår at få børn og voksne til at føle sig rolige
  • med et smil under masken kan arbejde hurtigt og effektivt
  • trives på en arbejdsplads, hvor tingene udvikler sig, og dagene ikke er ens

Ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske løbende. Har du en sundhedsfaglig uddannelse, aftales lønnen ved ansættelse. Har du ikke en sundhedsfaglig uddannelse, bliver du ansat på individuelle ansættelsesvilkår, hvor din timeløn er 148,62 kr. Derudover får du pension på 14,18%.

Ansættelsen ophører uden yderligere varsel, når podningsopgaven i forbindelse med test for COVID-19 i Københavns Kommune bortfalder og ophører – dog senest med fratrædelse den 30. juni 2021.

Du skal være indforstået med, at vi ved ansættelse indhenter børne- og straffeattest. Som udgangspunkt anvender Københavns Kommune ikke frigørelsesattester.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til rekruttering@ks.kk.dk

Vil du være med til at gøre en forskel?
Så send os en kortfattet ansøgning. Hvis du har opholds-/arbejdstilladelse, skal denne vedhæftes.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. april 2021


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.