Kvindelige handicaphjælpere søges til fast deltidsstilling og fuldtidsbarselsvikariat, af 24 timers vagter.

 Jeg hedder Amalie Riis og er en kvinde på 26 år, som bor i Brønshøj i en 2-værelses lejlighed. Jeg har diagnosen cerebral parese (spastiker) og sidder i el-kørestol. Jeg har brug for hjælp 24 timer i døgnet.

Jeg er i den situation, at jeg både har en ledig fast deltidsstilling på gennemsnitligt 24 timer om ugen, og et ledigt barselsvikariat på gennemsnitligt 36 timer om ugen. Derfor søger jeg to nye kvindelige hjælpere – med kørekort - til at indgå i mit faste hjælperteam på i alt 5 personer, med start 18. juni 2018 for deltidsstillingen og 2. juli 2018 for vikariatet.

Jeg har brug for hjælp til stort set alt, herunder også personlig pleje. Jeg kan dog selv styre min el-kørestol, computer og mobiltelefon, og så har jeg et normalt verbalt sprog.

Dine opgaver
Dine opgaver består bl.a. i at hjælpe mig op af sengen og i bad, og herefter hjælper du mig i tøjet og over i min el-kørestol.
I løbet af dagen står du for madlavning morgen, middag og aften og hjælper mig med at spise og drikke. Om aftenen hjælper du mig i seng.
Jeg har desuden brug for hjælp til at blive vendt nogle gange i løbet af natten. Der er diverse hjælpemidler til rådighed, som du vil blive oplært i at bruge, når du starter.

Derudover hjælper du mig med alle dagligdagsgøremål, såsom indkøb, tøjvask, rengøring og oprydning. Du kører og ledsager mig herudover til alle mine aktiviteter uden for hjemmet.
Jeg har endvidere brug for hjælp til at læse og skrive diverse tekster, og det er derfor vigtigt, at du har styr på den danske grammatik.

Fakta om fast deltidsstilling

  • Der vil være tale om 24 timer pr. uge i gennemsnit.
  • Mødetiden er fra kl. 07-07 næste dag.
  • Vagterne vil komme til at ligge i både hverdage, weekender og på helligdage.
  • Sommerferie skal som udgangspunkt holdes i ugerne 29-30-31 af hensyn til den øvrige ferievagtplan. Er der andre ønsker om sommerferie, kan vi aftale det under samtalen.
  • Jeg har en 5-årig julevagtplan fra 2017-2021. I denne periode skal du arbejde juleaften i år 2019 og nytårsaften i år 2018 og 1. januar i år 2019. Det vil sige, at du skal blive et døgn efter nytårsaften. Hvis du allerede har planer lige netop disse år, er det ikke nødvendigt, at du søger jobbet.

Fakta om fuldtidsbarselsvikariat

  • Vikariatet har en forventet varighed på ca. 1 år.
  • Der vil være tale om 36 timer pr. uge i gennemsnit.
  • Mødetiden er fra kl. 07-07 næste dag.
  • Vagterne vil komme til at ligge i både hverdage, weekender og på helligdage.
  • Sommerferie skal som udgangspunkt holdes i ugerne 29-30-31 af hensyn til den øvrige ferievagtplan. Er der andre ønsker om sommerferie, kan vi aftale det under samtalen.
  • Mellem d. 23. december 2018 og 1. januar 2019 har du vagter d. 25. december og d. 28. december. Hvis du allerede har planer lige netop disse dage, er det ikke nødvendigt, at du søger jobbet.

Fakta om begge stillinger

  • Jeg forventer, at alle private sager, eksempelvis lektielæsning og opgaveskrivning, foregår udenfor din arbejdstid hos mig. Hovedformålet med at have et job hos mig er at hjælpe mig med min hverdag, mine opgaver og de ting, jeg har brug for hjælp til.
  • Der er en sovesofa i stuen, hvor du sover. Desuden er der god mulighed for, at vi kan være i hver vores rum i de situationer i løbet af dagen, hvor jeg ikke lige har brug for dig.
  • Jeg er selv ikke-ryger og kan ikke klare lugten af røg.

Om mig
Jeg har et positivt livssyn og har taget et aktivt valg om at få det bedste ud af min situation. Mit liv er baseret på tillid, og tillid er for mig fundamentet i enhver relation. Derfor er åben og respektfuld dialog, som er baseret på tillid, i vores samarbejde meget vigtig for mig.

Det er også meget vigtigt for mig, at mine hjælpere er fleksible i forhold til vagtplanen, og kan bytte vagter indbyrdes i teamet, samt dække ind ved sygdom og ferie.

Jeg lever et aktivt liv med mange aktiviteter uden for hjemmet. Jeg har taget en uddannelse med fokus på lederskab og kommunikation (STU). Derfor bruger jeg nu min tid på projekter inden for ledelse og kommunikation.
Herudover bruger jeg tid på frivilligt arbejde. Jeg er meget engageret i interesseorganisationen LOBPA. Desuden er jeg også aktiv i Spastikerforeningen, hvor jeg sidder i en af kredsbestyrelserne.

Udover dette interesserer jeg mig meget for personlig udvikling mht. samspillet mellem mennesker. Jeg holder desuden meget af at høre lydbøger, se film og tv, tage på café og tage ud at shoppe. Jeg kan også godt lide at gå i biografen og i teatret, men får desværre ikke gjort det så tit, som jeg gerne ville. Sidst men ikke mindst holder jeg meget af en god snak om alt mellem himmel og jord.

Løn
Løn ifølge overenskomst – du kan se overenskomsten på www.lobpa.dk.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag d. 26/4 2018.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted onsdag d. 2/5 2018 og torsdag d. 3/5 2018. Hvis du bliver indkaldt til samtale, sker dette pr. mail søndag d. 29/4 2018.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte mig på arkontor@gmail.com. Skriv ’spørgsmål’ i emnefeltet.

Send din ansøgning til ajrjob@gmail.com og skriv ”ansøgning barselsvikariat” eller ”ansøgning fast deltidsstilling” i emnefeltet. Det er også en mulighed at søge begge stillinger. I så fald, skriv ”Begge” i emnefeltet.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Handicaphjælper/afløser - Hvidovre

LOBPA

Jeg søger afløsere til min hjælperpulje i forbindelse med sygdom og ferie. ARBEJDET KR VER MERE HJERNE END MUSKLER. Du skal være god til at lære nye ting og kunne blive ved med at lære. Du er ikke-ryger. Du er en kvinde ca. 30 - 60 år. Du kan handle...
Indrykket:27. marts 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Kvinde med sclerose søger en kvindelig handicaphjælper til 19 timer om måneden.

LOBPA

Jeg er en udadvendt og omgængelig kvinde, der søger en kvindelig handicaphjælper. Jeg bor sammen med min fuldtidsarbejdende kæreste. Vi bor i en treværelses lejlighed på Frederiksberg, tæt ved Lindevang metrostation. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet l...
Indrykket:27. marts 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Handicaphjælper - afløser søges i Maribo.

LOBPA

Jeg er en mand på 33 år, som bor alene i egen andelsbolig i Maribo. Jeg følger meget med i fodbold, cykling, og div. sports grene, Jeg sidder i kørestol fordi jeg har muskelsvind (duchennes muskeldystrofi), og er respiratorbruger derfor er jeg afhæn...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:18. maj 2018

Handicaphjælpere deltidstilling og fuldtidsstilling - Gilleleje

LOBPA

Høje-Taastrup
Jeg er en mand på halvtreds år, der bor i Gilleleje. Da jeg er tetraplegiker (lam fra brystet og ned og med nedsat fingerfunktion) har jeg behov for hjælp til dagligdagen, samt til min sport (håndcykel). I den forbindelse vil der forekomme lettere l...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:14. maj 2018

Personlig hjælper søges - Svendborg

LOBPA

Høje-Taastrup
Jeg er en kvinde som søger en kvindelig personlig hjælper. Arbejdstiden vil være på ca. 34 timer om ugen, og vagterne ligger fra formiddag til aften, både i hverdage og weekender. Arbejdsopgaverne vil være varierede, men blandt andet indebære: Indkø...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018