Er du kyndig sygeplejerske, og har du erfaring med den akut kritisk syge patient.
Som kyndig sygeplejerske skal du have ansvaret for patienter med hhv.:
Sepsis, levercoma, elektrolytderangering, malnutration, high output, svær delir og observation efter leverbiopsi.
Du bliver en del af afdeling for mave-, tarm- og leversygdomme, hvor der er rig mulighed for at bruge din erfaring med monitorering og optimering af den kritisk syge patient. Måske har du erfaring fra intensiv eller fra GIA/GIO afsnit og trives i samarbejdet med intensiv.
Vi lægger vægt på høj faglighed, udvikling og godt kollegialt samarbejde.
Vi tilbyder:
- Spændende speciale med mange muligheder for faglig udvikling
- En patientgruppe, der spænder over hele det gastroenterologiske speciale og med høj grad af kompleksitet og mangfoldighed, samt patienter fra alle samfundslag og i alle aldre.
- Et grundigt introduktionsforløb til hele afdelingen, intro-unit og løbende evalueringssamtaler med vores kliniske udviklingssygeplejersker.
- Samarbejder monofagligt og tværfagligt om at give patienterne den bedste pleje og behandling i hele deres sygdomsforløb.
- Et godt kollegialt sammenhold og en god stemning i afdelingen.
- I Gastroenheden er du en del af en større organisation med mange muligheder for fremtidig udvikling.
- Ledelsen arbejder for, at sygeplejen udvikles i fællesskab med sygeplejerskerne, og vi er klar til at tage imod ideer og forslag fra dig, fordi vi mener, at vi udvikler vores faglighed og afdeling bedst i fællesskab.
- Vi har et tæt samarbejde med vores kirurgiske sengeafsnit, og der vil være mulighed for at lære den del af specialet.
Om dig: - Sygeplejerske med erfaring
- Har lyst til faglig udfordring, udvikling og daglig læring
- Har gode samarbejdsevner
- Kan prioritere i dine arbejdsopgaver
- Vil være en del af et solidt fællesskab som arbejder både mono- og tværfagligt
- Vil arbejde for at vores patienter får et pleje- og et behandlingsforløb af høj kvalitet
- Kan bidrage med et godt humør og overskud i hverdagen
Om specialet: Medicinsk afsnit modtager patienter med gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme.
De største patientgrupper er:
Inflammatory Bowel Disease (IBD), som dækker over bl.a. Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa .
Leverpatienter, ofte med diagnosen levercirrose på forskellig baggrund, mange i levercoma.
Patientkategorien er både den kroniske og akutte patient. Vi samarbejder med socialsygeplejerske om de udsatte patienter.
Følg os på vores populære platforme: Instagram og Facebook: gastro_sygepleje Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller aftale besøg i afdelingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske:
Halima Said på telefon 38 68 12 99, e-mail: halima.mohamed.said@regionh.dk
Stillingen er på 32 - 37 timer i dag-og aftenvagt, med weekendvagt hver 4. uge.
Ansøgningsfrist: upload ansøgning og CV via linket snarest, senest 15.01.2020
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden, så send din ansøgning i dag.