Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Laborant/farmakonom til Antibiotika Serviceproduktion på Rigshospitalet

Vil du være med til at blande livsvigtig medicin til patienterne?

Produktionen af antibiotika bidrager til en kvalitetssikret behandling af den enkelte patient under indlæggelse samt behandling i hjemmet. Fremstillingen af lægemidler til den enkelte patient foregår i et tværfagligt samarbejde med hospitalets afdelinger og med Apotekets øvrige personale, der varetager opgaver i klinikken.

Da en af vores kolleger skal på barsel søger vi en person med interesse for produktion til et 15 måneders vikariat.

Din hverdag:

Du vil sammen med dine kolleger have følgende opgaver.

  • Aseptisk fremstilling af antibiotika og kliniske forsøg til intravenøs anvendelse.
  • Udvikling og implementering af antibiotika i et nye hjemmebehandlingskoncept.
  • Pakning og udlevering af medicin til behandling i hjemmet.
  • Hygiejnemonitorering i renrum.
  • Andre opgaver der understøtter det daglige produktionsflow.
En stor del af de daglige opgaver løses i små teams.

Du er laborant/farmakonom og har:

  • Gerne erfaring med steril- og aseptisk produktion men det er ikke et krav.
  • Kendskab til GMP.
Om dig:

Du besidder en sund portion humor da et godt grin styrker det i forvejen gode og stærke sammenhold i teamet. Du er en teamplayer som ønsker at bidrage til et positivt og fagligt inspirerende samarbejde i afdelingen, på Apoteket og på Hospitalet.

  • Du kan med smil på læben navigere i en omskiftelig hverdag, hvor arbejdsflowet løbende ændres.
  • Du besidder en høj grad af ansvarlighed, selvstændighed og evne til at prioritere, planlægge og strukturere hverdagens opgaver.
  • Er åben og tillidsvækkende og har en anerkendende tilgang til andre mennesker.
  • Du er nysgerrig på og positivt indstillet til at tilegne dig viden indenfor nye arbejdsområder.
  • Du har interesse i en hverdag som primært består af praktiske produktionsopgaver.
Om os:

I antibiotika er vi 3 farmakonomer, 4 laboranter, 3 farmaceuter, 1 studerende og en leder.

  • Teamet er selvstyrende, hvilket betyder at vi i fællesskab planlægger dagens arbejdsopgaver og hjælper hinanden med at nå i mål.
  • I teamet er vi meget opmærksomme på god trivsel og har empati for hinanden.
  • Vi udvikler og tilpasser os samfundets efterspørgsel af nye ydelser, der gør en positiv forskel for den enkelte patient.
  • Vores forskellige uddannelsesmæssige kompetencer er med til at højne opgaveløsningen i hverdagen.
  • På Apoteket arbejder vi med eget ansvar, det betyder at både medarbejdere og ledere forpligter sig til at tage ansvar for, at hver dag bliver en god dag.
Fakta:

Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. betalt frokostpause.

Arbejdstiden ligger på nuværende tidspunkt på hverdage med mødetid mellem 7:30-8:00 og frem til 15:00-15:30. På sigt kan det blive aktuelt med blandede vagter i tidsrummet 7:00-18:00.

Vi har flextidsordning, hvilket giver mulighed for afholdelse af flexfri efter aftale.

Apoteket kan tilbyde Kunstforening, Læseklub, Motionsfaciliteter, fordelagtig massageordning, Regionens Feriehuse samt en god pensionsordning.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst under Sundhedskartellet.

Ansøgningsfrist 28.02.2021 kl. 12:00. Der indkaldes løbende til samtaler indtil rette match er fundet, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Ansøgning, CV og eksamensbevis sendes online via linket.

Yderligere oplysninger. Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anette Schultz på 21793548 eller farmaceut Louise Larsen på 91175115.

Tjek Apoteket ud på www.apoteket-regionh.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.