Laboratorieassistent 20 timer pr. uge

Søger du en deltidsstilling med fokus på grundighed og kvalitet?

VKAREN.DK-REKRUTTERING søger for kunde i Ejby, en laboratorieassistent til en deltidsstilling på 20 timer pr. uge. Der er tale om et Try & Hire forløb, hvor du ansættes som vikar i 3 måneder med henblik på fastansættelse i virksomheden.

Jobbet:

I laboratoriet får du 2 dedikerede og erfarne kolleger, som naturligvis vil tage rigtig godt imod dig og sørge for, at du får en grundig oplæring og introduktion til dine opgaver. Dit primære arbejdsredskab vil være mikroskopet, hvor du foretager diverse målinger på forskellige metaller. Det kan f.eks. være hårdhedsmålinger og temperaturmålinger samt andet forefaldende laboratoriearbejde.

Vi forventer:

Din uddannelse og baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har viljen og evnen til at tilegne dig ny viden. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et laboratorium og kendskab til brugen af mikroskoper, men dette er ikke et krav. Vigtigst er det, at du er omhyggelig og sætter en ære i kvaliteten af dit arbejde. Du har flair for IT og gerne kendskab til C5, som anvendes i virksomheden. Rent sprogligt skal du beherske engelsk, og kan du tysk, vil det være en fordel.

Din profil:

Du trives i en hverdag, hvor der sættes krav til akkuratesse og grundighed. Du er selvkørende og positiv af sind og arbejder struktureret og effektivt. Som medarbejder og kollega er du loyal og engageret og værdsætter samarbejde og godt kollegaskab.

Vi tilbyder:

Et Try & Hire forløb med henblik på fastansættelse i en spændende virksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til en humoristisk omgangstone. Stillingen er på 20 timer pr. uge, men vi forventer, at du er fleksibel og kan træde til ved ekstra behov i afdelingen.

Din ansøgning:

Kan du se dig selv i denne stilling, så send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk.: ”Laboratorieassistent”. Skriv gerne, hvorfor 20 timer pr. uge er ideelt for dig. Har du evt. spørgsmål, kan du kontakte Marianne Rishede på 70 15 20 10 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med din henvendelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.