Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Labyrinten søger uddannet pædagog

Labyrinten søger en uddannet pædagog

Labyrinten har ikke en specifik profil, hvilket er et aktivt valg. Til gengæld finder du masser af faglighed, hygge og omsorg for små og store i vores hus. Vi søger engagerede kollegaer, der både er fleksible, ansvarsfulde, professionelle og selvkørende. Godt humør er et krav, og en af vores værdier er den positive tilgang til dagen. Vi prioriterer den gode kendte hverdag, hvor der er struktur og faste rutiner, men også en vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter. Vi forventer at vores kommende kollega byder ind med både gode og dårlige ideer – vi øver os nemlig i den professionelle uenighedskultur – hvor vi undrer os, diskuterer og tager ansvar for fælles beslutninger.

Vi er en lille integreret institution på Amager, som ligger i et godt kvarter tæt på Ørestaden, med både by og natur, metrostation og mange kulturelle tilbud lige i nærheden. Vi er en del af Den Selvejende Klynge Lumix, så selv om vi er en lille institution med kun 5 grupper, er vi en del af et stort sprudlende arbejdsfællesskab.

Vi vægter faglighed, engagement og nysgerrighed højt, og har fokus på at løse kerneopgaven kvalificeret. Vi har fokus på det gode stabile børneliv, med plads til sjov og masser af kram. Strukturen er der allerede, men der er plads til nye ideer og sjove tiltag. Du vil møde rummelige og faglige kollegaer, som glæder sig til sparring og godt kollega skab. Du skal kunne lide dit fag, alt hvad det indebærer, og gå til opgaverne med energi og positiv tilgang.

Vi søger en uddannet pædagog til vores ene børnehavestue Regnbuen, 35 timer pr. uge. Regnbuen ønsker en kollega der er tydelig og empatisk, har let til latter og er åben i samarbejdet. Regnbuen forventer at du har let ved at skabe overblik og har lyst til at tage ansvar i forhold til at planlægge, udføre og evaluere opgaverne vi løser.

Mødetiden vil ligge i institutionens åbningstid 6:30-17, med rullende fredage.

Ansøgningsfristen er d.15januar2021.  Samtaler afholdes i uge 3. Stillingen kan besættes straks derefter.

Hvis dette har interesse så skriv en mail, eller send en ansøgning til:

Pædagogisk leder Tina Dalgaard

Labyrinten, Rugagervej 1, 2300 Kbh. S

Tlf.nr; 42685008

Mail; CA1R@kk.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.