Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Læge til introduktionsstilling i neurokirurgi

En introduktionsstilling i neurokirurgi på Rigshospitalet er ledig pr. 01.07.21.

Stillingen er 1-årig og kan søges 4 gange årligt på Rigshospitalet. Første halvdel af ansættelsen vedrører rygkirurgisk behandling af overvejende degenerative ryglidelser og forløber på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR. Stillingen er vagtfri. Du vil blive introduceret til den kirurgiske behandling af både cervikale og lumbale degenerative forandringer, herunder også stabiliserende kirurgi. Under ansættelsen vil der også være et kort fokuseret ophold på Blegdamsvej, hvor du vil blive introduceret til patienter med columna frakturer og medulære skader. Anden halvdel af ansættelsen foregår på neurokirurgisk afdeling på Blegdamsvej. Her vil du indgå i det formaliserede vagtberedskab med dagtjeneste og vagt fra vagtværelse. Under denne del af ansættelsen vil du blive introduceret til den kirurgiske behandling af patienter med hovedtraumer, intracerebrale blødninger og tumorer samt hydrocephalus.

Du kan forvente:

  • god introduktion til afdelingerne den første uge
  • et tilrettelagt uddannelsesforløb i samarbejde med vejleder og uddannelsesanvarlig overlæge
  • under ansættelsen på VRR vil du få egne patientforløb med struktureret supervision ved en speciallæge
  • mulighed for deltagelse i mindre forskningsprojekter
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Vi forventer at du:

  • har godkendt turnus og autorisationer – der skal foreligge tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark (B autorisation) ved ansættelsestidspunktet.
  • deltager aktivt i afdelingernes daglige drift
  • bidrager til at stimulere afdelingens uddannelsesmiljø
  • har fokus på egen kompetenceudvikling herunder de 7 lægeroller
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte:

Ansøgning elektronisk med kopi af B-autorisation vedlagt.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2021 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 20. maj 2021.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.