Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægefaglig direktør

Du har visionerne og ambitionerne, der bidrager til, at Aalborg Universitetshospital tilbyder behandling af højeste faglige kvalitet til vores patienter. Du har et godt netværk og navigerer ubesværet i samarbejde på tværs af styrelser, hospitaler og sektorer, såvel regionalt som nationalt og internationalt.

Du inspirerer og er en stærk ambassadør for hospitalet i eksterne sammenhænge, og medvirker i kraft af dit fokus på forskning, innovation og en høj grad af specialisering til, at Aalborg Universitetshospital vedbliver at være et attraktivt uddannelses- og arbejdssted.


Som lægefaglig direktør skal du sammen med den øvrige ledelse bidrage til, at Aalborg Universitetshospital til enhver tid tilbyder den nyeste behandling og får det omsat til sikker faglig drift. Du skal bidrage til, at vi overholder vores økonomiske rammer, og at vi i den sammenhæng hele tiden optimerer og tænker nyt i forhold til organisering af såvel patientforløb som i afdelingsstrukturer. Udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital er snart forestående. Her skal du være med til at sikre omstillingen til det nye byggeri og medvirke til, at vi får omlagt patientforløbene og bruger det potentiale, der ligger i de nye omgivelser.

Du er en nøgleperson i vores samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, og skal medvirke til, at vi fortsat har et fælles billede af uddannelses- og forskningsstrategien. Vi skal sammen sikre rammerne for en lægeuddannelse og for sundhedsfaglig forskning i international topklasse, og dermed skabe de bedste betingelser for at rekruttere læger til hospitalerne og til almen praksis i landsdelen.   

Aalborg Universitetshospital er en del af Region Nordjylland, og som lægefaglig direktør skal du mestre disciplinen i at kunne navigere i en politisk styret organisation. Du agerer fremsynet og proaktivt i forhold til informationsstrømme og sørger for, at vores politikere altid er opdaterede. Samtidigt forventer vi også, at du i kraft af din faglighed og person evner at navigere på tværs af de mange faggrupper og kan skabe opbakning til nye tiltag blandt den samlede lægegruppe, hvad enten det drejer sig om økonomi eller nye måder at organisere hverdagen på. Herudover har du en vigtig opgave i at facilitere samarbejdet mellem hospitalsmatriklerne i Region Nordjylland. Vi har brug for en lægefaglig direktør, der kan forene og som samarbejder på tværs af hospitaler, regioner og styrelser m.m., men som også kan kommunikere en klar retning baseret på visioner og faglige ambitioner. 

Opgaverne og kravene er mangfoldige, og vi kommer ikke i mål uden at tænke nyt og innovativt i forhold til den måde vi driver hospitalet på. Her har vi brug for, at du spiller aktivt ind i hospitalsledelsen, kan udfordre og sætte ’boldene’ ind i nye kontekster – og på den måde bidrager til synergi og nytænkning.

Uddrag af opgaveporteføljen, der skal varetages af den lægefaglige direktør:

  • Medvirker til at Aalborg Universitetshospital til enhver tid leverer stabil og sikker drift af højeste faglige kvalitet.
  • Medvirker til at sikre omstillingen til Nyt Aalborg Universitetshospital og omlægning af patientforløbene.
  • Sikrer at de højt specialiserede tilbud udvikles og til enhver tid tilbyder den nyeste forskning og højeste faglige kompetencer.
  • Sikrer et stærkt og konstruktivt samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
  • Bidrager til strategisk udvikling såvel fagligt som ledelsesmæssigt på hospitalet og går forrest, når vi skal i mål med udfordrende opgaver.

Forventningerne er mange og høje, det ved vi godt. Det er fordi, vi er ambitiøse. Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være, uanset ærinde. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Som lægefaglig direktør bliver du en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Læs mere om stillingens indhold og forventningerne til dine kvalifikationer og kompetencer på www.rn.dk. Her kan du også læse mere om Aalborg Universitetshospital og handleplanen for 2018.

Praktiske informationer i øvrigt
Stillingens titel er lægefaglig direktør for Aalborg Universitetshospital. Den lægefaglige direktør indgår i Hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital og refererer til hospitalsdirektøren.

Stillingen indeholder en attraktiv lønpakke og pensionsordning jf. aftale for lægelige chefer, og der er mulighed for kontraktansættelse.

Ansøgningsfristen udløber den 19. april
, og der indkaldes til samtaler den 23. april 2018

1. samtalerunde foregår den 26. april.
2. samtalerunde foregår den 17. maj.


Der vil være test og personlig samtale v. Mercuri Urval mellem 1. og 2. samtalerunde.

Du er velkommen til at ringe til chefkonsulent Thomas Gajhede fra Mercuri Urval på 2084 1030 med henblik på en fortrolig uddybning af stillingen.

For yderligere info:
Hospitalsdirektør Jens Ole Skov, mail: jens.ole.skov@rn.dk, tlf.: 20 73 68 33

SØG STILLINGEN HER

 



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her