Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær søges til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Vi har brug for en kollega mere, da vi har fået flere opgaver.

Vi synes selv, at vi har den allerbedste arbejdsplads – spændende varierende og interessante opgaver, der giver mening - et fantastisk samarbejde med kollegaer indenfor alle faggrupper – og vi vil meget gerne invitere dig til et besøg i vores afdeling.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Registrering og modtagelse af patienter i modtagelsen, triagen og vurderingsklinikken
  • Pasning af AKC-telefon – meldinger fra ambulancer etc.
  • Centralvisitation, hvor vi modtager telefoniske meldinger om akutte indlæggelser fra praktiserende læger, speciallæger og 1813.
  • Behandle akutte og elektive henvisninger
  • Vi er en del af traume/akutkaldsteamet og en del fast track teamet i skadessporet
Hos os får du:

  • Spændende arbejdsdage, hvor to dage ikke er ens
  • Grundig, individuel tilrettelagt introduktion af 6 ugers varighed
  • En stor lægesekretærgruppe der har et rigtig godt sammenhold, vi har det sjovt sammen og vi passer på hinanden
  • Indflydelse på egen vagtplan. Kollegaer som altid er behjælpelige med et vagtbytte, hvis det er nødvendigt
  • Fokus på personlig og faglig udvikling med mulighed for videreuddannelse - der er udviklet et kompetenceudviklingsprogram til lægesekretærer indenfor akutområdet
Vi har brug for:

  • At du er uddannet lægesekretær
  • At du er forandringsparat, opsøgende, serviceminded, udviklingsorienteret - kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • At du har flair for IT og finder det naturligt at arbejde med dette
    Du er serviceminded og udviklingsorienteret
    Vi arbejder i skiftende vagter, herunder dag, aften og nattevagter samt i weekender og helligdage, derfor får du også fri på hverdage.
    Du skal arbejde 5-6 weekender på 12 uger og 5-6 nattevagter fordelt på 12 uger. Timeantal kan aftales.
Hvis du tænker, at det lyder interessant at arbejde sammen med os – så ring/eller skriv til udviklingssekretær Marianne Abild, tlf. 4829 5789, marianne.abild@regionh.dk eller til lægesekretær Vibeke Grøddi Jensen, tlf. 4829 2348, vibeke.grøddi.jensen@regoinh.dk og aftal et besøg, hvor du kan se Akutafdelingen og vores forskellige funktioner. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål eller brug for supplerende information.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist 22. februar 2021. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.