Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær søges til Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands hospital

Er det dig vi mangler i vores team? Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital, Hillerød søger uddannet lægesekretær pr. 01.03.2020 eller efter aftale.

Pr. 01.03.20 søges 1 lægesekretær til fast stilling og 1 lægesekretær til et vikariat (fra 1.3-31.12.20) til blandet dag- og aftenvagter 7 dage om ugen til vores Børne- og ungeambulatorium/børne- og ungemodtagelse. Stillingerne er på 35 timer eller efter nærmere aftale og indeholder aftenvagter og weekendvagt efter rul.

Børne- og ungeafdelingen har et bredt tværfagligt samarbejde og sekretærerne er centralt placeret i grupper af 2-4 personer på hvert kontor, på hvert sengeafsnit og ambulatorium.


Du skal:
* være uddannet lægesekretær

* være serviceminded og kunne håndtere telefonpasning og skrankefunktion med et smil

* have overblik, sans for at arbejde selvstændigt, have gode samarbejdsevner og helhedsforståelse for opgaveløsning

* være parat til at arbejde i et ofte travlt miljø og med skiftende arbejdstider

* gerne have kendskab og være certificeret i Sundhedsplatformen

* være omstillingsparat

* indstillet på tæt tværfagligt samarbejde


Vi tilbyder til gengæld:
* et selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med hele sekretærgruppen (12)

* et stort tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper

* alsidige arbejdsopgaver i tværfagligt team i både indlagte og ambulante sammenhænge.

* en rigtig god afdeling, hvor det er vigtigt, at medarbejderne oplever faglig stolthed og udtrykker arbejdsglæde.



Du skal indgå i et team med 7 andre sekretærer i ambulatoriet, hvor diverse opgaver og pladser fordeles efter rul (bl.a. skranke/akutfunktion, ambulatoriefunktion, telefonpasning, arbejdslister m.v.). Vi lægger stor vægt på kvalitet og ordentlighed og har stort fokus på registrering. Samtidig arbejder vi løbende med trivslen, både monofagligt, men også tværfagligt.

Da børne- og ungeafdelingen har egen døgnåben børne- og ungemodtagelse for børn og unge op til 18 år og varetager 1813 funktioner for børn under 12 år, vil du være en del af et vagthold med lørdag/søndagsvagt efter rul samt hverdags aftenvagter fra kl. 15.30-23.00 ugentlig. Weekend- og helligdags-vagterne er fra kl.8-15.30 eller kl. 15.30-23.00. Der vil være årstidsvariation med ændret mødetid i forhold til vinter, forår/efterår og sommer.


Aflønning og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Nordsjællands hospital er "røgfrit".

Yderligere oplysninger om stillingen og Børne- og ungeafdelingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Dorthe Vestergaard, tlf. 4829 4307 eller mail: dorthe.vestergaard@regionh.dk

Ansøgningsfrist d. 19.2.2020 kl. 10.00 – samtaler forventes afholdt i uge 9, indkaldelse til samtale foregår via e-mail.

Bemærk ansøgninger fra ikke uddannede lægesekretærer vil ikke komme i betragtning til stillingerne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.