Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær søges til fast stilling i Stråleterapien, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Vi søger per 1. maj en dygtig, serviceminded og imødekommende lægesekretær til fast stilling på 30 timer i Stråleterapien, Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Dine arbejdstider er på hverdage fra kl. 7.30-15, dog ca. hver 4. torsdag til kl. 16. Det er 7.5 timers arbejdsdage og dermed en ugentlig fridag.

Stråleterapien er en del af Onkologisk Afdeling. Vi er en spændende og dynamisk afdeling, der modtager patienter til information og planlægning af strålebehandling, kontrolforløb og daglige strålebehandlinger.

Vi er en moderne og fokuseret afdeling med et højt patientflow. Vores primære fokus er altid patienten først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed. Specialet er på et teknologisk meget højt niveau, men den individuelle pleje og omsorg til patient og pårørende vil altid være i centrum før, under og efter strålebehandlingsforløbet. Personcentrering starter ved modtagelsen i afdelingens reception, hvor du får din daglige gang.

Du vil blive en del af en lille, meget engageret sekretærgruppe i Stråleterapien, men du bliver også en del af den større sekretærgruppe på tværs i Onkologisk Afdeling. Du vil i dagligdagen få et tæt og ligeværdigt samarbejde med den øvrige personalegruppe i Stråleterapien, bestående af læger, sygeplejersker, stråleterapeuter, radiografer, fysikere, teknikere og rengøring.

Vi lægger vægt på et højt serviceniveau, stor faglighed, korrekt registrering og fleksibilitet i de daglige arbejdsopgaver.

Vi søger DIG, en kollega der:

  • Brænder for sit arbejde, vægter faglighed højt og har lyst til udfordringer
  • Har lysten til at møde patienter med kræft og deres pårørende med høj grad af service – både i telefonen og i receptionen
  • Har lyst og evne til at arbejde i en spændende og foranderlig hverdag, hvor der er krav til overblik og evnen til at prioritere opgaverne
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø gennem en høj arbejdsmoral, tillid og godt humør
  • Er god til at arbejde i mindre teams
  • Er en god kollega, der vil fastholde et godt arbejdsmiljø
  • Er kyndig i anvendelsen af Cosmic
  • Har kendskab til forløbsmarkører og pakkeforløb (en fordel, ikke et krav)
  • Har kendskab til Mosaiq (en fordel, ikke et krav)
  • Trives med afbrydelser i hverdagens arbejdsopgaver
  • Er dygtig til at kommunikere over telefon og trives hermed, både når det er med patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er imødekommende og venlig i mødet med patienter, pårørende og kollegaer
  • Er fleksibel og interesseret i at lære nyt

Vi tilbyder en afdeling med:

  • Planlagt introduktionsprogram samt vejlederordning i introduktionsperioden (ca. 3 måneder)
  • Engageret tværfagligt miljø med fokus på personcentrering, patienttilfredshed, faglighed og arbejdsmiljø
  • Fokus på klinisk korrekt registrering
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Ordentlighed i det vi siger og gør
  • En velfungerende afdeling, der bygger på gennemsigtighed, ærlighed, tillid og store visioner for patienter, pårørende og personale

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Modtage patienter og pårørende i receptionerne
  • Klargøre og vedligeholde venteområdet, så patienter og pårørende føler sig velkomne
  • Telefoniske henvendelser
  • Registreringer i Cosmic
  • Skrive visitationer og henvisninger
  • Booking af patientforløb i Mosaiq
  • Bestilling af befordring

Løn efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Rikke Østergaard på tlf. 79 40 60 32.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket til Onkologisk Afdeling senest tirsdag den 2. marts 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.