Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær søges til Klinik 6 og Sengeafsnittet, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital

Er du vores nye kollega, der elsker udfordringer og arbejdsdage, som sjældent er ens.

Vi er en velfungerende klinik, som arbejder tæt sammen omkring vores lille patientgruppe med sarkomer - det vil sige kræft i knogler og bløddele og er et af to behandlingssteder i landet. Vores sekretærgruppe består af faglig engageret lægesekretærer, som har en stor aktiv rolle i det gode sammenhængende patientforløb.

Klinik 6 er placeret på 17. etage ved afdelingens Sengeafsnit og er en integreret del af Sengeafsnittet, hvorfor vi varetager opgaver for både Klinik 6 og Sengeafsnittet. Det gælder også bemandingen i den fælles reception, hvor vi har direkte kontakt med patienterne.

Vores arbejdsopgaver består af

  • opgaver i og udenfor Sundhedsplatformen fra lægestuer, afrunding af stuer, koderegistrering, håndtering af forløbselementer, patientforløbsperioder, henvisninger, betalingsanmodninger, diagnoseliste, InBasket-kommunikation, rettelse af behandlingsplaner m.v.
  • booking af tider til undersøgelser, lægesamtaler og behandling i forhold til behandlingsplaner
  • diverse arbejds- og opgavelister
  • opgaver i vores øvrige IT-systemer
  • håndtering af InBasket i samarbejde med de øvrige sekretærer i afdelingen
  • at bestille varer i SAP og anmelde sager i Dalux
  • telefonkommunikation med og omkring patienter for Klinik 6 og Sengeafsnit 1.

    Vi tilbyder – at du i samarbejde med de øvrige sekretærer får
  • et spændende fagområde i rivende udvikling
  • sparring med erfarne og friske kolleger, som supplerer hinanden godt
  • et selvstændigt og meningsfyldt arbejde, hvor du er med til at koordinere patientforløb
  • medindflydelse, inddragelse og ansvar
  • introduktion og sidemandsoplæring af kollegaer
  • en arbejdstid i tidsrummet kl. 07.30-15.00.

    Vi forventer, at vores nye kollega er
  • uddannet i, arbejder som eller er ved at være færdig som lægesekretær
  • rutineret bruger af Sundhedsplatformen
  • fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver og motiveret for at lære nyt
  • påtager sig et aktivt ansvar for egen faglig udvikling
  • serviceminded af natur og kan kommunikere med alvor og med smil
  • løsningsorienteret og kan tage ansvar for egne opgaver
  • stærk i forhold til IT-kompetencer
  • social og har et godt humør
  • mødestabil.

    Stillingen er på 30-37 timer ugentlig fordelt på hverdage med ansættelse snarest muligt.
    Der er fortrinsvis lukket i weekender og på søn-/helligdage, men der er varslet op til højst 10 lørdage og 3 søn-/helligdage om året (dette er efter behovet i afdelingen og meget sjældent).

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Jannie Bidstrup på telefon.: 38 68 12 81 eller på mail: jannie.bidstrup@regionh.dk.
    Ansøgningsfristen er fredag den 15.01.2021 kl. 12.00.
    Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 3 eller løbende efter behov, da stillingen ønskes besat snarest muligt.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.