Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til akut sengeafsnit, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup

Til akut sengeafsnit søges en uddannet lægesekretær på 35-37 timer om ugen hurtigst muligt eller pr. 1. december 2020.

Vi er en velfungerende sekretærgruppe bestående af et sengeteam på 9 sekretærer fordelt på 6 sengeafsnit samt et ambulatorieteam på 14 sekretærer fordelt på 4 ambulatorier.
Arbejdsopgaverne som lægesekretær på akutafsnittet er alsidige. De består bl.a. af telefonisk service, ind- og udskrivelse af patienter, opfølgning på diverse undersøgelser, bestilling af kørsel og tolk, arbejdslister i Sundhedsplatformen samt registreringer i Dansk Apopleksi Database.
Vi har mange tværfaglige arbejdsopgaver og sætter stor pris på at være behjælpelige med at sikre det gode patientforløb.

Vi kan tilbyde dig en stilling i en udadvendt funktion, hvor du får:
-
varierede arbejdsopgaver
- godt tværfagligt samarbejde
- tæt patient- og pårørende kontakt, både telefonisk og personligt
- fokus på et rart arbejdsmiljø med kollegial omsorg
- høj service og udvikling, hvor vi gør en forskel for patienterne
- professionelle, ambitiøse, visionære og engagerede kollegaer
- en afdeling, hvor vi har fokus på løsninger og muligheder

Om dig:

Du er uddannet lægesekretær og med erfaring med Sundhedsplatformen
- positiv og vægter det tværfaglige samarbejde højt
- god til at kommunikere med patienter og pårørende
- god til at have og bevare overblikket
- struktureret og omhyggelig med dine opgaver
- fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
- tager ansvar for, at opgaverne i teamet løses på bedste vis
- medvirker til det gode arbejdsmiljø

Det er en forudsætning, at du er uddannet lægesekretær. Du prioriterer at tage ansvar for dine opgaver, som du følger helt til dørs. Du har en professionel tilgang til dit fag og trives med at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau. Som det naturligste i verden hjælper du dine kolleger og ser løsning af opgaver som et fælles ansvar.

Det er ikke vigtigt for os, om du har 4 eller 20 års erfaring. Vi vægter mere, at du kommer med gå på mod og er stabil i dit fremmøde.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Gitte Blønd på tlf. 3863 2427 eller skrive på mail: gitte.lykke.bloend@regionh.dk

Ansøgningsfrist: mandag den 18. november 2020 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 47 eller i starten af uge 48 2020.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.rigshospitalet.dk








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.