Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus

Vi søger en erfaren og dygtig lægesekretær, der indgå i det samlede sekretærteam i afdelingen. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2020 eller efter aftale.

Teamet af lægesekretærer består af 9 engagerede lægesekretærer, og søger en ny kollega til at indgå i arbejdsmedicinsk sekretariat.

Hvem er vi?
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling på Holbæk Sygehus. Afdelingen består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og har en tværfaglig stab på ca. 50 personer. Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F. Specialerne har tæt dagligt samarbejde med fælles lokaler, møder, konferencer og udviklingstiltag.

Socialmedicinsk Enhed yder sundhedsfaglig rådgivning (Sundhedskoordinator-funktion) i de kommunale rehabiliteringsteam i kommunerne. I ambulatoriet ses borgere med komplekse problemstillinger til socialmedicinske helbredsvurderinger efter henvisning fra kommunerne.

Arbejdsmedicinsk Enhed varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering. I afdelingen er tilknyttet et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.

Afdelingen ledes af en ledende overlæge i samarbejde med den øvrige del af ledergruppen bestående af de to specialeansvarlige overlæger og den ledende lægesekretær. Alle sekretærer refererer til den ledende lægesekretær.

Sekretærstaben

Afdelingens sekretærstab ledes af en ledende lægesekretær og består af 9 engagerede lægesekretærer:

  • Et socialmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer

  • Et arbejdsmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer

  • Professorsekretær, afdelingsledelsessekretær og til tider lægesekretærelever

Sekretærerne er centrale for afdelingens arbejde, idet lægesekretærerne varetager de administrative, registreringsmæssige og koordineringsmæssige opgaver, der understøtter det kliniske arbejde. Sekretariaterne håndterer således henvisninger, bookinger, indkaldelser og andre patientadministrative opgaver i Sundhedsplatformen, Mediconnect og Outlook, inkl. indhente og afsende epikriser, ringe til patienter før aftale, skrivning af dikterede journaler, DAGS-kodning mv.

Hvem er du?
Du er en dygtig og gerne erfaren lægesekretær med relevant uddannelse, herunder gode evner i anvendelse af Sundhedsplatformen samt ikke er bange for at tage fra og indgå konstruktivt i opgaveløsningen.

Vi søger en person, som vægter høj faglighed, og som gerne understøtter fagligheden med relevant videreuddannelse. Endvidere at du er med til at sikre og understøtter initiativer, der giver patienterne et godt forløb og en god oplevelse.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde mulighed for at indgå i et team af selvstændigt arbejdende lægesekretærer. En stilling med mange alsidige opgaver, og med mulighed for personlig udvikling. Vi har flekstid, så det vil være muligt at tilrettelægge arbejdstider og –opgaver fleksibelt. Vi prioriterer, at arbejdet hænger bedst muligt sammen med familie- og fritidsliv.

Vi kan derudover tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende selvstændigt på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter.

Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi er udviklingsorienterede og har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriter uddannelse og forskning højt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri stilling. Der er mulighed for ansættelse i fuldtids- eller deltidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Janne Bøgh Andersen.

  • Ledende lægesekretær Janne Bøgh Andersen

  • Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos Janne Bøgh Andersen

  • Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf. 5948 9851

Ansøgningen

Ansøgning indsendes via linket på Region Sjælland.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 20.10.20

Ansættelsessamtaler d. 29.10.20

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.