Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge




Er du uddannet lægesekretær med kendskab til RIS/PACS, har vi en fast stilling til besættelse 01.04.18 i vores skannerafsnit. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi er 75 ansatte, heraf ni sekretærer.

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Køge varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter fra primærsektoren og patienter henvist via det frie sygehusvalg. I alt ca. 100 000 undersøgelser på årsbasis.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med RIS/PACS. Vi har talegenkendelse. Sekretæropgaverne omfatter: modtagelse og registrering af patienter, telefonbetjening, booking og tjek af blodprøver.

Som en del af Region Sjællands sygehusplan er vi i gang med processen, der skal gøre os til en af Danmarks største røntgenafdelinger. I 2021 er det planen at SUH skal rumme alle specialer som regionens hovedsygehus.

Vi håber, at du

  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret
  • Har lyst til og mod på at udvikle faget
  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt for den enkelte
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt
  • Har lyst og vilje til at arbejde i en afdeling i udvikling

  • Vi har
  • Fantastiske kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i samlet flok
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Et fagligt udviklende miljø, hvor vi har meget fokus på kvalitet
  • Indflydelse på egen hverdag/frihed under ansvar
  • Kvalitetssikring og – udvikling i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel
  • Humor og godt humør

  • Hospitalet er centralt placeret i forhold til transport. Der går S-tog næsten til døren, busserne kører direkte til sygehuset og motorvejsafkørslen er meget tæt på. Der er gode parkeringsforhold.

    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Helle Wejendorp, 47 32 54 23, hwe@regionsjaelland.dk

    Ansøgningsfrist 16.02.18

    Samtaler 20. og 21.02.18

    Om Sjællands Universitetshospital
    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

    Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her