Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vil du være det administrative omdrejningspunkt i vores tværfaglige hverdag?

Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler søger hurtigst muligt en uddannet lægesekretær til afdelingens ambulatorium på Frederiksberg-matriklen. Hos os vil du komme ind i en gruppe dedikerede og professionelle kolleger, der bestrider alle tænkelige opgaver inden for lægesekretærfaget.

Vores forventninger

Du skal have en baggrund som lægesekretær og meget gerne erfaring fra arbejdet i et ambulatorium.

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med en afvekslende hverdag, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt
  • Har en professionel tilgang til dit fag og trives med at løse dine opgaver på et højt administrativt fagligt niveau
  • Har en holdning til, hvad god patientkontakt er og kan lide at have med patienter at gøre
  • Som det naturligste i verden hjælper dine kolleger og ser løsning af opgaver som et fælles ansvar
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en faststilling på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil være med til arbejdet i Hjerteafdelingens frontlinje, så send os en ansøgning og dit CV via linket her på siden senest den 3. juli 2020, kl. 08:00. Samtaler vil blive foretaget løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Efter gældende overenskomst og efter nærmere aftale med forhandlingsberettigede organisation.
Har du spørgsmål eller har du lyst til at komme ud og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Pernille Lund Andersen på 21 38 09 69 /pernille.lund.andersen@regionh.dk eller souschef Lene Bertelsen på 30 52 39 59/ lene.bertelsen@regionh.dk

Hjerteafdelingen
Hjerteafdelingen er fordelt på Bispebjerg og Frederiksberg matriklen, har ca. 300 medarbejdere og har tilknyttet et optageområde på omkring 450.000 borgere, hvilket er det største optageområde i landet. Afdelingen består af:

  • Tre sengeafsnit (60 senge i alt) med akut modtagefunktion samlet på Bispebjerg matriklen
  • Et invasivt afsnit, hvor der foretages KAG og anlægges pacemaker med et dertilhørende pacemakerambulatorium
  • Et stort hjerteambulatorium med 75.000 kontakter om året, herunder rehabiliteringsenhed, velfungerende klinikker for hjertesvigt, synkopeudredning, atrieflimren, sportskardiologi og Videnscenter for antikoagulations behandling
  • Ca. 30 sekretærer, som er ledet af sekretariatsleder Pernille Lund Andersen og souschef Lene Bertelsen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.