Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Hjerteambulatoriet på Slagelse Sygehus

Da vi har travlt i vores Hjerteambulatorium på Slagelse Sygehus søger vi en uddannet lægesekretærkollegaer på 37 timer.

I vores Hjerteambulatorium forsøger vi at give vores patienter den bedste service, hvorfor vi holder åbent både aften og weekender. Du bliver en del af sekretærteamet på 9 sekretærer på Slagelse Sygehus og 4 sekretærkollegaer på Næstved Sygehus. Du vil fortrinsvis arbejde dagvagter fra kl. 8-15.30. Derudover dækker sekretærerne på skift aftenambulatorium fra kl. 13.00 til 19.30 hver tirsdag og torsdag, hvor der er 1 sekretær i fremmøde. Dette planlægges i rul på skift. Derudover vil du have ca. 4 weekendvagter på et år fordelt med 1 lørdagsvagt hver 6. uge og 1 søndagsvagt hver 6. uge fra kl. 8-18. Disse optjente timer fra weekenden afspadseres på hverdage i forbindelse med weekendarbejdet.

I Hjerteambulatoriet bliver du en del at et velfungerende tværfagligt team med fleksible sekretærkollegaer i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger. Sekretærgruppens arbejde planlægges, så opgaverne bliver varieret bedst muligt, og hvor man som sekretær kommer godt rundt om mange forskellige opgaver i ambulatoriet.

Udover vores Hjerteambulatorie har vi også en stor Hjerteafdeling med 48 sengepladser, som har eget vagthold af lægesekretærer. Et par af vores lægesekretærer i Hjerteambulatoriet hjælper nogle gange sengeafsnittet med dagvagter i ferieperioder eller ved sygdom, hvorfor dette også er en mulighed, hvis dette kunne være et ønske.

Kerneopgaven – vores 3 største opgaver i ambulatoriet

  • Patíentforløbsregistrering – at få koordineret patientforløb i forhold til forløbsregistrering og kodning
  • Mødet med patienten – du møder patienten primært fysisk i vores skranke, derudover i telefonen, hvor god patientservice er vores fokus
  • Henvisninger og booking - vi modtager i gennemsnit ca. 50 henvisninger dagligt fra vores fællesvisitation i Roskilde, som skal håndteres, bookes, indkaldes og registreres. Derudover håndteres alle vores ambulante kontroller og undersøgelser

Udover vores 3 største kerneopgaver er der mange flere koordinerende og tværfaglige opgaver, hvor lægesekretæren er vigtig medspiller.

Du bliver en del af lægesekretærgruppen i Medicin 2, som består af specialerne kardiologi og endokrinologi, hvor vi er ca. 30 lægesekretærer i alt på Slagelse og Næstved sygehuse.

Vi er en afdeling, som vægter faglighed og nytænkning højt. I lægesekretærgruppen på medicin 2, arbejder vi ud fra prioriteringsmodeller og målstyring, som bruges til at skabe klarhed i forhold til vores arbejdsopgaver både på afsnits- og afdelingsniveau.

Vi kan tilbyde en spændende tværfaglig stilling i

  • en udfordrende og travl hverdag med varierende arbejdsopgaver.

  • et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø

  • tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker

  • stor fleksibilitet ifm. arbejdstilrettelæggelse, herunder flex-tid

  • et sekretærteam, som er meget selvkørende og ansvarsbevidste

Vi ønsker os en kollega, der er glad og fleksibel – derudover

  • SKAL du være uddannet lægesekretær. Meget gerne have ambulatorieerfaring og gerne med kendskab til kardiologi.

  • skal du være certificeret i Sundhedsplatformen.

  • er du omstillingsvant og ser muligheder fremfor begrænsninger

  • er du ansvarsfuld, serviceorienteret og robust med et ønske om at samarbejde med dine kollegaer.

Ansættelsessamtaler holdes i uge 39

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Therese Kronevald på mail:mako@regionsjaelland.dk eller på tlf. 58 55 95 10 for nærmere information.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.