Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Nyremedicinsk Amb., OUH

Til sekretariatet under Nyremedicinsk Ambulatorium Y i Odense søger vi en uddannet lægesekretær pr. 1. december 2020 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge (mødetid 7.30/8.00).

Nyremedicinsk Afdeling Y er opdelt i et sengeafsnit (Odense), 2 hæmodialyseafsnit (hhv. Odense og Svendborg), ambulatorium/daghospital (Odense) samt en forskningsenhed (Odense).
Samlet er der 10 lægesekretærer ansat (8 i Odense og 2 i Dialyse-afsnittet i Svendborg).

Hovedtjenestested vil være i Odense. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og samarbejde, også på tværs af matriklerne. I den forbindelse kan der eksempelvis forekomme afløsning i Svendborg ved behov herfor.

Vi har opmærksomhed på, at skabe de gode relationer i sekretærgruppen, og at alle opgaver løses med udgangspunkt i ”patienten først”, og vi har en kerneopgave, som vi i fællesskab skal løse sammen.

Ud over basis-sekretær-opgaver vil du bl.a. skulle varetage visitationen, hvor du i samarbejde med den visiterende overlæge har et medansvar i at opfylde kravene omkring udredningsretten m.m.

Hjemmehæmodialyse-patienter, er patienter, som kører hæmodialyse i eget hjem. Vi har p.t. 18 hjemmehæmodialyse-patienter. Du vil indgå, i samarbejde med anden sekretær, i arbejdet omkring indkaldelse til statussamtaler, bestilling af blodprøver, booking af telefonsvar m.m. ift. denne patientgruppe.

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • Har gode IT-kompetencer (evt. med kendskab til programmering samt Manatee-robotløsninger)
  • Har fokus på forbedring af arbejdsgange (inkl. elektroniske) og er motiveret herfor
  • Har fokus på at udnytte de lægesekretærfaglige ressourcer bedst muligt
  • Er med til at sikre korrekt registrering i samarbejde med afdelingens registreringsansvarlige
  • Kan prioritere opgaver og magter at strukturere disse
  • Er undrende og nysgerrig
  • Er imødekommende overfor nye opgaver (opgaveglidning m.m.)
  • Er interesseret i at medvirke til at skabe de gode relationer, både monofagligt, tværfagligt og med nærmeste kollega
  • Er interesseret i at bidrage til vækst og udvikling (der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling/uddannelse)

Dine arbejdsopgaver:

  • Visitation (i rul og i samarbejde med to øvrige sekretærer)
  • Kvalitetsmåling - opfølgning på udarbejdelse af epikriser/afsendelse rettidigt (i rul og i samarbejde med to øvrige sekretærer)
  • Booking og opfølgning på hjemmehæmodialysepatienter (HHD) – i samarbejde anden sekretær
  • Tovholder på videre udvikling og ønsker ift. virtuelle konsultationer
  • Ambulatoriefunktionen (klargøring af og opfølgning på dagsprogram – bestille blodprøver m.m.)
  • Registreringsopgaver
  • Ad hoc opgaver for sygeplejersker og læger
  • Ca. en vagt hver 14. dag til kl. 16.00 (i rul) med varetagelse af eksterne/interne telefonopkald til Afdeling Y, akut-opgaver, registrering af udvalgte Cosmic-kalendre m.m.

Vi har fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, og hvor stor betydning det har for vores trivsel. Her har vi bl.a. vores opmærksomhed på, hvilke kommunikations- og informationsveje, der vælges, den åbne dialog, at vi er holdspillere, at alle føler sig medinddraget samt have følelsen af at blive hørt og lyttet til.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med flex-ordning. Hovedtjenestested i Odense og øvrige tjenestested i Svendborg.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Din ansøgning
Ansøgningsfrist mandag d. 19. oktober 2020. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 22. oktober 2020.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, cv samt oplysninger om referencer. Der vil endvidere blive indhentet børneattest.

Har du spørgsmål kan du kontakte
Ledende lægesekretær Gitte Møller, tlf. 4026 5647, gitte.moller@rsyd.dk

 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.