Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær til Steno Diabetes Center Copenhagen

Jobbet

Vi søger en kompetent og mødestabil lægesekretær, som kan bidrage med engagement og høj faglighed. Der sættes pris på fleksibilitet og åbenhed overfor både daglige rutineprægede opgaver og nye opgaver - ligesom en kvalitetsbevidst, positiv og smidig tilgang til arbejdet og det tværfaglige samarbejde er væsentlig.

Du bliver en del af et team bestående af 17 engagerede patientkoordinatorer fordelt på SDCC/HGH matriklerne. Godt samarbejde, proaktivitet, godt humør og et positivt arbejdsmiljø vægtes højt. Arbejdet er præget af teamwork og tværfaglige samarbejdsrelationer, hvor du som patientkoordinator spiller en vigtig rolle.

Arbejdsopgaver

Patientkontakten fylder meget og stiller store krav til overblik, selvstændighed og gode samarbejdsevner mono- som tværfagligt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Opgaver i receptionen, hvor du modtager, booker og registrerer patienter
  • Administration, koordination og kvalitetssikring af patientforløb, ydelsesregistrering, daglig tidsbestilling/korrespondance med patienter og pårørende
  • Arbejdslister og administrativ support i klinikken.

Der vil være mulighed for, at du kan få selvstændige arbejdsopgaver.

Der arbejdes i Sundhedsplatformen, som er en fælles digital løsning til patientdata og kommunikation.

Du vil få grundig oplæring og blive tilknyttet en mentor i oplæringsperioden.

Din profil

  • Du er uddannet lægesekretær med hospitalserfaring og har en bred IT-erfaring – herunder Sundhedsplatformen og MS Office pakken.
  • Du er servicemindet og trives med patientkontakt.
  • Du er omstillingsparat og ansvarsbevidst, har overblik og kan bevare roen.
  • Du har høj arbejdsmoral og har fokus på kvalitet og effektivisering.

For at komme i betragtning til stillingen er det er krav, at man er uddannet lægesekretær og har erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen.

Opstart, arbejdstider og løn

Opstart er hurtigst muligt, gerne 1. juni 2018. Dette er et fuldtidsvikariat, hvor du vil blive ansat gennem Moment, og vikariatet forventes at vare til udgangen af 2018.

Arbejdstiderne er mandag-fredag i følgende tidsrum:

Mandag-onsdag: 8.00-16.00

Torsdag: 8.00-12.00

Fredag: 8.00-13.00

Lønnen er kr. 159/timen.

Søg job

Søg jobbet gennem Moment på https://job.moment.dk/job-mail?id=33335

For at komme i betragtning til jobbet, skal du uploade en motiveret ansøgning for jobbet samt dit opdaterede CV. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her