Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretær/Administrativ medarbejder


Vi har travlt og søger derfor pr. 1. oktober 2020 eller snarest derefter nye kolleger (lægesekretær eller anden relevant, gerne sundhedsfaglig, baggrund) 37 timer ugentligt, der har lyst til at være en del af en engageret og velfungerende sekretærgruppe, hvor faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og et godt, uformelt arbejdsmiljø med plads til humor vægtes højt!

Kan du svare ja til det, så har vi en stilling til dig med garanti for suveræne kolleger!

Opgaverne:
Opgaverne spænder bredt - Vi er opdelt i teams, som hver især har hovedansvaret for eget område:
OP-booking (planlægning, indkaldelse, booking og opfølgning på operationer)
Sekretariat (visitation, bemanding af klinik og sengeafsnit)
Tumorteam (primært varetagelse af opgaver vedr. patienter i pakkeforløb).

For alle teams gælder, at man deltager i daglige opgaver såsom booking, registrering, telefonbetjening, opfølgning på eks. prøvesvar, journalskrivning m.m.

Er du lægesekretær vil du på sigt også skulle deltage i skrivevagten, ca. én vagt til kl 17.00 hver 2. uge efter rul, tirsdage dog til kl 19.00.

Vi er i øjeblikket i fuld gang med en spændende proces, hvor vi ser på arbejdsgange i sekretærgruppen mhp. forbedringer i relation til planlægning af og struktur på det daglige arbejde samt kompetenceudvikling.

Om dig:
Du er:  

  • lægesekretær eller har en anden relevant baggrund, gerne fra hospitalsvæsenet, med en positiv tilgang til forandringer, der giver mening for det tværfaglige samarbejde i patientforløbene
  • en aktiv medspiller i udviklingen af arbejdsopgaverne i sekretærgruppen, bidrager positivt til arbejdsmiljøet, er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • du trives i en travl hverdag og er interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine egne kompetencer og kvalifikationer.
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt og trives med patientkontakt
  • selvstændig, ansvarsbevidst og forstår at prioritere arbejdsopgaverne
  • fortrolig med MidtEpj og kender til arbejdet på et sygehus.
  • kan anvende relevante IT-systemer såsom Outlook, eDok m.m.

Vi tilbyder:
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat!
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt egne ansvarsområder
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige medarbejdere
  • grundig introduktion

Sekretærgruppen består af 16 sekretærer samt elever, fordelt på hhv. klinik, sengeafsnit, OP-booking, tumorteam og sekretariatsteam.
Den primære arbejdstid vil være 08.00-15.30 (fredage til kl 15.00)

Øre-, Næse- og Halskirurgi har både højt specialiseret-, regional- og hovedfunktion indenfor specialet. Afdelingen er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau. Vi samarbejder med de øvrige øre-næse-halsafdelinger i Region Midt, andre specialer på AUH samt privatpraktiserende otologer.
Vi modtager dagligt ca. 100 patienter i vores klinik og 10-12 patienter til operation.
Dertil kommer dagkirurgiske operationer. Opgaverne vedr. disse varetages i dagkirurgisk regi.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang i et tillidsbaseret miljø.
Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet. Vi har en stærk og tæt ledelsesopbakning.

Vi har fokus på det gode patient forløb og de relationer af fagpersoner, der involveres i dette, her også som sekretær. Sekretærarbejdet er kendetegnende ved stor ansvarlighed, travlhed og mange bolde i luften på samme tid – udfordringer og mulighed for personlig udvikling hver dag.

Lyder ovenstående interessant, modtager vi meget gerne en motiveret ansøgning fra dig med angivelse af, hvilke af ovennævnte teams, du ser dig selv som en del af.

For mere information og spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sickan Hvass tlf. 5135 9265.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er fredag d. 18. september 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 39.


















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.