Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lægesekretærelever Regionshospital Nordjylland 2018

9 lægesekretærelever søges til Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Frederikshavn til ansættelse 01.09.2018.

Kan du tænke dig at have med administrativt arbejde at gøre på en stor, seriøs og ofte meget travl arbejdsplads med mangeartede arbejdsopgaver og samarbejdspartnere?
Kan du klare at have flere bolde i luften på én gang?
Er du god til at stave og formulere dig?
Har du sprogøre?
Har du lyst til at servicere patienter?
Er du god til at planlægge og prioritere?


Kan du svare "JA" til ovenstående, så læs videre og send din ansøgning til os.

Lidt om uddannelsen
Uddannelsestiden er 2-årig. Praktikopholdene er typisk fordelt på 3 - 4 afdelinger på Regionshospital Nordjylland og kan foregå såvel i Frederikshavn som i Hjørring.
Uddannelsen indledes med en introduktion på Aalborg Handelsskole, Langagervej. Derefter foregår uddannelsen som en vekseluddannelse mellem praktik på sygehuset og skoleophold på handelsskolen med i alt 15 ugers undervisning. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Arbejdstid og løn
Arbejdstiden er 37 timer per uge fortrinsvis i dagtiden. På nogle afsnit vil du få mulighed for at prøve at arbejde aften, nat og weekend.
Løn i elevtiden efter gældende overenskomst med HK. Løn i øjeblikket om måneden ca. 13.000 for elever under 25 år, og for elever over 25 år ca. kr. 19.800.

Adgangskrav
For at komme i betragtning skal du have bestået:

   • EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
   • HG2 bevis, som giver adgang til kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller
   • HTX, STX eller HF-bevis suppleret med et 10 ugers grundforløb på handelsskolen eller
   • HHX bevis, suppleret med et 5 ugers grundforløb på handelsskolen


Alle ansøgere på 25 år eller derover skal kontakte den lokale handelsskole for at høre, om de evt. skal have udarbejdet en uddannelsesplan. Dette skal fremgå af ansøgningen.

Er du i tvivl, om du opfylder kravene, kan du kontakte din lokale handelsskole og høre mere.

Vi lægger vægt på følgende egenskaber hos dig:

   • gode danskkundskaber (dansk retstavning og formuleringsevne)
   • gode sprogkundskaber
   • godt IT kendskab
   • behersker blindskrift ved ansættelsesstart (10-finger system)
   • er serviceminded og robust

Desuden lægger vi vægt på egenskaber som gode samarbejdsevner, fleksibilitet, modenhed, ansvarlighed, selvstændighed, humor, god ordenssans og godt humør.

Hvad kan vi tilbyde dig:
En uddannelse til et job i rivende udvikling, hvor IT og anvendelse af patientregistreringssystemer indgår som en væsentlig del af dit arbejde i en travl og uforudsigelig arbejdsdag med kontakt til mange mennesker og med gode jobmuligheder bagefter.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så sende din ansøgning (gerne med foto) sammen med dine eksamensbeviser (inkl. 9. klasse), terminskarakterer og evt. udtalelser samt evt. uddannelsesplan (hvis du er 25 år eller derover).


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her