Lægesekretærelever til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Pr. 1. september 2018 søger vi lægesekretærelever. 
 
Som lægesekretær er du et vigtigt bindeled mellem patient, personale, læge, andre faggrupper og mellem de forskellige systemer i sundhedsvæsnet. I forbindelse med det gode patientforløb vil du bl.a. arbejde med koordinering, mundtlig og skriftlig kommunikation samt tværfagligt samarbejde.  
 
Uddannelsen er op til 2 år og indeholder praktik og teori: 
Den praktiske del foregår på forskellige sygehusafdelinger. Du bliver tilknyttet en elevvejleder i hver afdeling. Inden uddannelsens start bliver du realkompetencevurderet for at fastlægge uddannelsens varighed.
 
Den teoretiske del foregår på Business College Syd, Mommark Handelsskole med fag som bl.a. anatomi og fysiologi, sygdomslære, kommunikation, sundhedsjura, kvalitet, arbejdspsykologi, IT og projektstyring. Der vil være skoleophold i 15-19 uger.  
 
Optagelsesbetingelser 
http://www.uddannelsesnaevnet.dk – erhvervsuddannelser – kontoruddannelsen - lægesekretær  
Vi foretrækker elever, der har bestået EUX Kontor før tiltrædelse. 
 
Endvidere har vi minimumskrav til følgende kompetencer: 

  • Stave og formulere dig i tale og skrift svarende til dansk på niveau C 
  • Tale og skrive engelsk på C niveau 
  • IT på C niveau 
  • Skrive blindskrift 
 
Personlige kvalifikationer: 
For at du trives med uddannelsen og jobbet, er det vigtigt, at du er social og udadvendt i samarbejdet med patienter og kolleger. 
Du er som person positivt indstillet og har let ved at tale med andre mennesker. Du er opsøgende, engageret og tager ansvar for egen læring. Du skal være serviceminded i ord og handling.    
 
Ansøgning: 
Sendes elektronisk. Ansøgningsfrist er den 27. februar 2018. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for Folkeskolens Afgangsprøve, relevante eksamensbeviser eller seneste karakterblad, foto samt mobilnummer. 
 
Skriveprøve: 
Udvalgte ansøgere indkaldes til skriveprøve i uge 10 2018. Herefter udvælges ansøgere som vil gå videre til samtale. Samtalerne finder sted i uge 11 2018. 
 
For yderligere information: 
Om uddannelsen på http://www.dl-hk.dk    
Om Business College Syd på http://www.bcsyd.dk/merkantilt-hovedforloeb/kontoruddannelser.html  
Om Sydvestjysk Sygehus på http://sydvestjysksygehus.dk/wm227869  
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte ledende lægesekretær Lene Marie Bossen på 79183225 eller ledende lægesekretær Carina Eg på 79182263.  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her