Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

lærer og barselsvikar søges


En lærer og en barselsvikar søges til Ikast Nordre Skole
 
Da en af vores lærere har fundet sit ønskejob på en lille friskole og en anden er på vej på barsel, søger vi to dygtige og energiske undervisere i vores udskoling med mod på at indgå i et tæt samarbejde om elevernes læring og skolens videre udvikling. 
 
Stillingsbeskrivelse:
Stilling A er en fast stilling i udskolingen med matematik, fysik, geografi, biologi, engelsk og understøttende undervisning. Du bliver del af team 7 og 8 og får timer i vores almene og vores idrætsklasser. Der kan ske enkelte ændringer i skemaet i forbindelse med ansættelsen.
 
Stilling B er et barselvikariat i vores udskoling med dansk, samfundsfag, historie, valgfag, understøttende undervisning, rådighedstimer og studietid. Du bliver del af team 8, og der er potentielle udtræksprøver til sommer.
 
Vi tilbyder
Ikast Nordre Skole er en afdelingsopdelt skole med ca. 570 elever fordelt på to-tre spor og en engageret personaleflok, der brænder for at gøre en positiv forskel for eleverne og hinanden.
Fra august 2015 har vi i samarbejde med lokale foreninger udbudt en Sportslig Grunduddannelse til elever på alle årgange med øget fokus på idræt og bevægelse med baggrund i aldersrelateret træning.
Vi løser desuden en kommunal opgave i små klasser for elever med særlige behov. Klasserne er videst muligt en del af skolens øvrige liv både i det daglige og ved særlige aktiviteter.
Skolen er i vækst og arbejder på fuld skrue med udgangspunkt i skolereformen, entreprenante læreprocesser og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) i både det almene, det idrætslige og det særlige område. Vi ligger i et naturskønt område midt i SportsCampus Ikast-Brande og er i fuld gang med at fusionere med den tidligere naboskole, bygge ny hal, renovere faggang og bygge SFO. Vi nyder god opbakning fra aktive forældre og lokalmiljøet, og vores hus emmer ofte af kreative faglige processer.
For øvrige oplysninger om den Sportslige Grunduddannelse og skolen i øvrigt henvises til http://www.ikastnordreskole.dk.
 
Løn og ansættelsesforhold:
Stilling A er som udgangspunkt fra 1/3 2018, og stilling B er fra 10/4 2018, begge på fuld tid med løn efter gældende overenskomst.
 
Yderligere information:
Skoleleder Bo Holm Nielsen 99604701/bohni@ikast-brande.dk eller viceleder Jane Lehmann 99604702/jaleh@ikast-brande.dk.
 
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen med relevante bilag og referencer sendes senest 9/2-18 kl. 12.00 via ansøgerknappen. Samtalerne afholdes snarest muligt. Ved ansættelse indhentes børneattest.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her