Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer søges til barselsvikariat i engelsk, matematik og idræt på Østervangsskolen

Vi har en ledig stilling som lærer på Østervangsskolen. Stillingen er en barselsstilling på fuld tid. Ud over engelsk – som er et must – kan der kombineres med andre fag særlig idræt, matematik og biologi. Stillingen er tilknyttet skolens overbygning. 

Østervangsskolen har rundet de 570 elever – har ca. 75 medarbejdere, er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling, en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik og en gruppeordning for elever med skolevægring samt en modtageklasseafdeling.

Du vil blive tilknyttet overbygningen og vil blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus.  

Vi arbejder mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle. Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved krop og hjerte. Vi prioriterer de kreative-innovative og musiske elementer højt og vi ved, at netop vores styrke her er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil. 
 
En grundsætning på Østervangsskolen er, at ”det skal give mening”. Det gælder såvel ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde. 

Vi er en byskole i grønne omgivelser – og vi er en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne.  

Er du en udviklingsorienteret lærer, der søger en arbejdsplads, som er kendetegnet ved:

  • en høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation,
  • støttende kolleger og ledelse
  • stor rummelighed
  • tæt professionelt samarbejde
  • interesserede børn og forældre

… så kan Østervangsskolen meget vel være stedet for dig!

Vi tror på at skole er noget man laver sammen – og vi tror på at man skal ville børn noget. 

Stillingen er ledig til tiltrædelse snarest muligt. 

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til skoleleder Anders Ramsing på tlf. 4631 4508 eller Viceskoleleder Kasper Broeng som også er afdelingsleder for overbygningen på 4631 4510.

Ansøgningsfrist søndag d. 15/3 – 2020. Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet mandag d. 23/3 i tidsrummet 15.00-20.00.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.