Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer søges til Friskole

Du skal være en ildsjæl, med overskud og et særligt hjerte for børn og unge, der har svært ved at gå i almindelig skole og har brug for robuste voksne med masser af energi, overskud og godt humør.

Friskolen Helios har plads til ca.20 elever i skolealderen, og der er desuden en afdeling med STU elever. Helios er, som ovenfor nævnt, et skoletilbud for børn, der har svært ved at passe ind i rammene i et alment skoletilbud. Stillingen det her drejer sig om, kræver, at du har erfaringer med at arbejde med børn, der har komplekse problematikker såsom: eksplosiv adfærd, indad reagerende adfærd, udviklings og tilknytningsforstyrrelser m.m.

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet lærer eller tilsvarende.
  • At du har erfaring med, at arbejde med børn, der ikke kan inkluderes i Folkeskolen.
  • At du er robust både fysisk og psykisk.
  • At du kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge en skoledag for børn med særlige behov.
  • At du er engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring.
  • At du er tydelige, struktureret og forudsigelig i både ord og handling.
  • At du kan bevare roen i en presset situation.

 

Det vigtigt, at du har tålmodighed, evnen til at se på ressourcer i stedet for barrierer og kan glæde dig over selv de mindste fremskridt hos den enkelte elev. Ofte består en dags skolegang af fem minutters læring og imedens resten af dagen går med konflikthåndtering. Der arbejdes helhedsorienteret med hvert enkelt barn, for på den måde at styrke barnets selvværd og tro på egen formåen såvel bogligt som socialt.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og skolen lægger vægt på, at der er plads til alle. Skolen har som mål at styrke elevens selvtillid, selvstændighed, medansvarlighed og hele sociale indstilling. Vi lægger vægt på fællesskab og inddragelse af eleverne i skolens drift.

Der lægges i undervisningen vægt på, at hver enkelt elev får et solidt fundament af skolekundskaber, af almen viden og af praktiske færdigheder. Eleverne får mange oplevelser, og skolens program er projektorienteret, afvekslende og varieret. For de ældste elever er det muligt at afslutte med Folkeskolens Afgangsprøver.

Som en del af undervisningen indgår sport og sundhed, kreative fag, naturoplevelser og undervisning i praktiske fag.

Der afholdes månedlige statusmøder med eleven, klasselærer og repræsentant for elevens hjem / opholdssted, hvor resultater, fremmøde og sociale funktion drøftes.

Der holdes folkeeksamen hvert kvartal, hvor klasserne fremlægger deres resultater til forældre og andre specielt inviterede gæster og således får evalueret deres fremskridt.

Udover 5 klasseværelser har Friskolen gymnastiksal, kunstværksted og adgang til park med bålplads og have.

Kontakt pr. mail enten:

Leder: susan@friskole-helios.dk eller Socialrådgiver : linette.olsen@friskolen-helios.dk

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her