Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til håndværk og design på Bellahøj Skole (barselsvikariat)

Brænder du for folkeskolen?
Vil du være med til at tage ansvar for læring og trivsel på en skole med stor mangfoldighed? 

Bellahøj Skole er en folkeskole, der ligger i Brønshøj ved Degnemosen. Vi har 800 elever og skolen er kompetencecenter for idræt og bevægelse i København. Dette indebærer, at vores elever har mere idræt på skoleskemaet, at vi i udskolingen har idrætsklasser og at bevægelse er en del af skolens DNA. Desuden er vi rundt på andre skoler i kommunen for at give sparring og inspiration til arbejdet med idræt og bevægelse.

Vi ligger i et område, hvor eleverne møder skolen med stor diversitet. Vi ser det som en værdi og styrke at arbejde tæt sammen med mange forskellige børn og voksne, og det er derfor essentielt, at du også ser dette som en værdi, og at du brænder for at skabe udvikling, læring og trivsel for mange forskellige elever.

Bellahøj Skole er kendetegnet ved at være en skole med stærke fællesskaber, med systematisk arbejde i årgangsteam, et velorganiseret ressourcecenter og stærkt kompetencecenter med fokus på idræt og bevægelse.

Vi har i dine seneste år arbejdet tæt sammen med Louise Klinge og hendes forskning om relationskompetencens betydning for elevernes læring og trivsel. Vi har relations- og trivselskoordinatorer på alle årgange, som skal styrke dette arbejde.

Vores helt nye udskolingsbygning, der huser de ældste elever, er netop blevet indviet. Og vi er nu i gang med en omfattende helhedsrenovering af den eksisterende skolebygning, der bl.a. indeholder nye faglokaler, klasselokaler og fritidshjem.

Vi søger en lærer med stærke kompetencer indenfor håndværk og design. Derudover er det en fordel, hvis du kan undervise i billedkunst, natur/teknologi og historie. Skolen har generelt fokus på undervisning, hvor bevægelse og aktivitet indgår naturligt.

Dit endelige skema, aftaler vi i forbindelse med fagfordelingen efter ansættelse. Vi har forskellige puslespil, som skal gå op, og derfor kan vi endnu ikke sige, hvilken årgang du primært skal tilknyttes. Vigtigst er, at du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse og har mod på at være tilknyttet et årgangsteam og klasser i indskolingen/mellemtrin.

Vi søger derfor dig, hvis du 

  • har evnen til at inspirere og engagere elever  
  • arbejder struktureret og systematisk 
  • kan skabe trivsel hos børn og tillid hos forældre 
  • har et solidt teoretisk, fagligt og didaktisk fundament 
  • har interesse i at være en del af en idrætsskole og generelt i arbejdet med aktiv undervisning 
  • er relationskompetent, kan skabe tillid og har gode samarbejdsevner – også når det er svært 

Vi tilbyder 

  • mulighed for at blive en del af et årgangsteam, som vil fællesskabet og som tror på, at vi er sammen om opgaven 
  • ansvar og plads til udvikling i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale 
  • en nyrenoveret skole, som har gode ude- og indefaciliteter 
  • at blive en del af et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relationsarbejde

Mere information
Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2020. 

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere eller se skolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rune Bové på 5365 7717. Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Søg via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.