Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til Heldagsskolen

Heldagsskolen søger to uddannede lærere, gerne med naturfaglige linjefag og/eller engelsk og tysk.

 

Heldagsskolen er et skoletilbud under folkeskoleloven til elever med ADHD, autisme, adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer samt

elever med tilknytningsforstyrrelser.

Heldagsskolen har eksisteret siden 1993 og er en af Bornholms Regionskommunes to specialskoler. På Heldagsskolen er vi pt 61 elever

og 34 pædagogisk personale, der er ligeligt delt mellem pædagoger og lærere.

Heldagsskolen er opdelt i selvstyrende teams, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt og ligeværdigt sammen om at skabe den bedst mulige

skoledag for hver enkelt elev. De enkelte teams danner selv undervisningsgrupper á ca. 5-7 elever ud fra både faglige og sociale

forudsætninger, og der er oftest en pædagog og lærer tilstede.

Vi søger en lærer der sammen med dygtige kollegaer, har lyst til at gøre en forskel for vores elever.

Du skal være sikker på dig selv og din faglighed, være empatisk og tydelig i din kommunikation. Du skal have stærke samarbejdskompetencer og gode relationelle evner.

Vi kan tilbyde en spændende og udviklende arbejdsplads.

Vi har flere gange om året ekstern supervision, både i teams og i enkeltsager, hvilket er med til at bibeholde vores pædagogiske nysgerrighed.

Det er 2 fuldtidsstillinger på 37 timer med start snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse, herunder et særligt heldagsskoletillæg.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. 01-06-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 09-04-2021. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 16

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Fabricius Nielsen på 56923602 / 44776298  eller Per Miller Lund på 30181729.

Ledelse i Bornholms Regionskommune
I Bornholms Regionskommune har vi tre ledelsesværdier: #Vi vil borgerne #Vi sætter retning #Vi leder sammen, som er fælles pejlemærker for alle vores ledere. Værdierne styrker fællesskabet på tværs af vores centre og gør det tydeligt for os selv og vores omverden, hvad vi står for. Sammen med centrenes kerneopgavebeskrivelser og de enkelte lederes personlige ledelsesgrundlag danner ledelsesværdierne et stærkt fælles grundlag for at lede og drive udviklingen i Bornholms Regionskommune.
 

Bornholms Regionskommunen som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.    

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.
 

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.

Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm på tlf. 31 21 88 80, rh@bornholm.biz. Læs mere på http://næstestopbornholm.dk/

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.