Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til indskolingen på Vestre Skole

Vestre Skole er en skole med 310 elever fordelt på 0.-9. klasse. Vi er 40 dygtige medarbejdere. Vi ønsker, at børn oplever sig selv som værdifulde og bidragende i fællesskabet og vi møder børn med anerkendelse, nærvær og respekt.

Skolen er en gammel by-skole centralt beliggende i Middelfart i Danmarks flotteste skoledistrikt tæt ved skov og vand. Skolen er ved at blive renoveret for kr. 35 millioner. Det forventes, at byggeriet står færdig i 2022.

Vi søger en uddannet lærer til en fast stilling, med linjefag i musik.
Udover musik er det en fordel, hvis du kan varetage et eller flere af følgende fag i indskolingen:

  • Matematik
  • N/T
  • Engelsk
  • Billedkunst

Vi søger en kompetent og engageret medarbejder, der brænder for musik og ønsker at indgå i et stimulerende og inkluderende læringsmiljø, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Der arbejdes i teams og vi forventer, at du kan indgå i et forpligtende, professionelt samarbejde.

Skolen er som nævnt under ombygning og vil fremadrettet også komme til at danne ramme om Middelfart Kommunes musikskole, hvilket betyder, at der vil blive optimale rammer for skolens musikundervisning. Samtidig vil du som musiklærer på skolen få mulighed for at være med til at udvikle skolens musiske miljø.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Du vil ligeledes møde engagerede kollegaer, som brænder for elevernes læring og trivsel. På arbejdspladsen arbejder vi med åbenhed og dialog mellem ledelse og medarbejdere, og vi ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger. Skolens personalerum er præget af godt humør, entusiasme, samarbejde og imødekommenhed.

Har du lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret skole med engagerede kolleger, elever og forældre, er det måske dig, vi søger.

Ansøgningsfrist mandag d. 23. november 2020
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 26. november 2020

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Klaus Kvist Andreasen på telefon 88885710.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.