Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til Kirkebakkeskolen

Kirkebakkeskolen mangler en dygtig lærer til udskolingen

Da en af vores meget dygtige lærere har søgt orlov, søger vi en lærer, der gerne vil være en del af Kirkebakkeskolen, og som brænder for udvikling af elevernes potentialer og talenter.

Pr 1. november 2020 søger vi en lærer til vores udskoling fra 7. til 9. klasse, der kan undervise i følgende/eller nogle af følgende fag: Dansk, historie, engelsk, idræt og/eller dansk som andetsprog.
Timerne er i år hovedsageligt placeret på 8. og lidt på 9. årgang. Vi vægter selvfølgelig fagligheden og den rette kombination højt, men er også villige til at strække os langt for den rigtige lærer, der lige kan passe ind på vores fantastiske skole. Vi ved, at vi engagerer os i alle nye ansatte med hjælp, støtte, mentorordning mv. og at vikariater ofte bliver forlænget og ikke sjældent bliver faste stillinger. Derfor skal vi bare have den rigtige til stillingen. 

Vi forventer af dig
Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din lærerpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer – både i fælles forberedelse og ved at dele din undervisningspraksis.  

Vi tilbyder dig
Vi indgår i selvstyrende teams, og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens pædagoger, og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.
Alle medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac computer og har adgang til faste forberedelsesfaciliteter og som nyansat vil du få tildelt en mentor.  

Vi har en meget velfungerende personaleforening, hvor der ofte bliver taget initiativ til forskellige sociale arrangementer. Og i vores kantine, bliver der hver dag lavet dejlig hjemmelavet mad, som både elever og personale kan købe til gode priser.
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 750 elever og ca. 60 pædagogiske medarbejdere. Der er tilknyttet en SFO med ca. 250 børn og 2 modtageklasser. I skoleåret 2020/21 er vores fokusområder bl.a. klasserumsledelse, relationskompetence og skriftlighed. Vi arbejder med kollegiale læringsmakkere, observationer og læringssamtaler, hvor både kolleger og ledelse deltager. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Stillingen er et vikariat og ansættelsen vil være frem til 30. juni 2021. Herfter vil der måske være mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Om os
På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed, og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.
Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen. 

Hvis man har interesse i stillingen er man meget velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Havnsgaard Christensen på hhaun@vejle.dk eller 2614 4677 for yderligere info. 

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon 76 81 39 20 eller søge information på skolens hjemmeside www.kirkebakkeskolen.dk  

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 18.september 2020. 

Børne- og straffeattestattest
Vi indhenter børne- og straffeattestattest.   

Send din ansøgning 
Du skal ansøge om stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, eksamensbevis og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.