Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til matematik og natur/teknik på Korsager Skole

Genopslag

Korsager Skole er en skole, der gør tingene på nye og anderledes måder. Måder der skaber forandringer og glæde for elever, forældre og personale og stimulerer vores faglige opgave. Vil du være en del og medskaber af vores udvikling? Så læs videre og byd ind på stillingen.

Er du en dygtig underviser med et socialt gen? Så er vi en arbejdsplads med høj faglighed og et fantastisk lærerværelse.

Vi søger en faglig dygtig lærer til indskolingen på Korsager Skole. Du skal helst have begge linjefag: matematik og natur/teknik

Skemaet indeholder bla. matematik (et hold) og natur/teknik (to hold) på 1. årgang og matematik og natur/teknik (et hold) på 4. årgang samt fire støttetimer til en elev på 1. årgang. Du vil organisatorisk høre til 1. årgangsteamet.

Om du er nyuddannet eller erfaren har mindre betydning, så længe du er nysgerrig på din faglighed, forstår at bruge/er god til klasseledelse og er åben overfor sparring. Vi sætter pris på dit kendskab til læringsformer og dine evner til at samarbejde. Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone og kender værdien af et fantastisk skole/hjem-samarbejde.

Korsager Skole er en velfungerende folkeskole i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og 700 søde og velfungerende elever fordelt på tre-fire spor. Vi har flotte og moderne faglokaler, smartboards i alle lokaler, en rigtig flot ressourcegang og et lærerværelse fyldt med smil og varme.

Personlige kompetencer:
Vi vægter samarbejde og faglighed højt og sætter pris på godt humør og personlig robusthed.

Som kommende lærer på Korsager Skole skal du kunne være tydelig i din undervisning og anerkendende i din tilgang til såvel elever som kollegaer og forældre.

Vi vægter højt, at du:

  • gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • arbejder struktureret, analytisk og er god til at afslutte dét, du går i gang med
  • kan skabe motivation og arbejdsglæde og fastholde fælles mål
  • ikke er bange for at tage beslutninger – på et demokratisk grundlag
  • kan arbejde fleksibelt og være i stand til at yde en ekstra indsats, når opgavernes karakter og aktualitet kræver det

Stillingen, vi tilbyder, er på fuldtid, og du skal kunne starte den 1. august 2020.

Ønsker du at høre nærmere om stillingens indhold eller specifikt om skolen, så kontakt afdelingsleder Lene Jacobsen på 3317 3970. Du kan altid se mere på skolens hjemmeside www.korsager.kk.dk

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 7. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.