Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til matematik og naturvidenskabelige fag i udskolingen på Nørre Boulevard Skolen

Nørre Boulevard Skolen søger en dygtig og engageret lærer med linjefag i matematik og naturvidenskabelige fag eller med tilsvarende faglige kompetencer til udskolingen. Foruden matematik og naturfag vil der være mulighed for at planlægge og udføre aktiviteter, der relaterer sig til begrebet “teknologiforståelse” for alle skolens elever. Andre fag og opgaver er mulige efter aftale.

Stillingen er på fuld tid og tidsubegrænset.

Nørre Boulevard Skolen er for nyligt renoveret og byder på nogle enestående rammer til undervisning og dannelse. Vi er flyttet ind i de nye omgivelser for blot to år siden, og vi er efterhånden ved at finde os til rette. Der vil således stadig være gode muligheder for at sætte sit præg på en ny fælles kultur, profil og hvordan vi vil bruge vores rammer fagligt og pædagogisk.

Den pædagogiske praksis på Nørre Boulevard Skolen er stærkt inspireret fra principperne i PALS, og vi forventer derfor at du vil gå positivt ind i arbejdet ud fra de værdier, der ligger bag PALS. Vi er også en profilskole med fokus på bevægelse, idræt og elitesport. Mest af alt er vi dog en helt almindelig folkeskole, hvor visionen er at alle vores elever skal opdage og udvikle deres faglige, sociale og personlige potentiale.

Nørre Boulevard Skolen ønsker at være en skole, hvor andre kigger hen for at lade sig inspirere, ligesom vi med åbne øjne lader os inspirere af andre skoler og undervisningsinstitutioner til at skabe en god skole for alle.

Vi er cirka 800 elever og godt 100 medarbejdere, som glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet. For os er det væsentligt, at vores kommende kollega er fagligt dygtig, tydelig i sin kommunikation, samarbejdsvillig og humoristisk. Vi lægger vægt på ordentlighed og har en uformel omgangstone.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen og skolen kan fås ved henvendelse til konstitueret skoleleder Henrik Boye på 22 26 29 35 eller afdelingsleder for udskolingen Kirsten Garsdal Hedeby på 22 55 72 16.

Ansøgningsfrist
20. januar 2021. Der afholdes samtaler 26. januar 2021.
Ansættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.