Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til Søndersøskolen

På Søndersøskolen i Værløse søger vi en lærer fra 1. april 2018 og meget gerne før. Vi søger en person, der kan undervise i fagene matematik, historie, kristendom og samfundsfag på 7. og 8. årgang. Du vil naturligvis indgå i fagfordelingen for næste skoleår, så har du andre fagkombinationer, er der mulighed for at ændre på fagsammensætningen fra næste skoleår.

Du skal søge stillingen hvis du:

  • er uddannet lærer med et stort engagement og en tillidsvækkende faglighed i dine fag
  • vil arbejde i et årgangsteam med eget teamarbejdsrum og kontorarbejdspladser og ikke mindst de bedste kollegaer, du kan forestille dig
  • vil arbejde på en skole, hvor der er opbygget en høj grad af tillid imellem ledere og lærere

På Søndersøskolen er vi særligt optaget af teamsamarbejdet og skole-hjem samarbejdet som løftestænger, der skal sikre elevernes fulde udbytte af deres skole. På Søndersøskolen vægter vi faglige, personlige og sociale kompetencer lige højt, og vi er stolte af, at de børn, vi sender videre fra skolen, generelt klarer sig rigtigt godt. Vi er ligeledes optagede af at udvikle det inkluderende læringsmiljø således, at alle vores børn og unge oplever sig som en bidragende del af de faglige og sociale fællesskaber.

Søndersøskolen i Furesø Kommune er kendetegnet ved motiverede børn og unge, en forældregruppe, der bakker godt op omkring skolen, og sidst men ikke mindst et rart, tillidsfuldt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer og en dygtig personalegruppe. Du vil også opleve en ledelse, der aktivt tager del i din hverdag og udviser en høj grad af tillid.

Søndersøskolen ligger i dejlige grønne omgivelser, ti minutters gang fra Værløse Station. Vi har en lokal arbejdstidsaftale med 35 timers ugentlig tilstedeværelse, som sikrer fleksibilitet i arbejdet. Vi er også glade for at kunne tilbyde personlige arbejdspladser og computere til alle vores lærere. På Søndersøskolen er vi på vej til at blive en fuldt firesporet skole. Vi er ca. 940 elever og ca. 110 medarbejdere.

Har du brug for flere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte skoleleder Kirsten Boel på tlf. 7235 7400 eller afdelingsleder for udskolingen Marianne Hald på tlf. 72164214. Du er også meget velkommen til at ringe, så vi kan aftale et besøg, inden du ansøger.

Ansøgningsfrist er søndag d. 18/2 - 2018. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8. Stillingen er på fuld tid, og løn er efter gældende overenskomst.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her